BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du med at få en masse administrative opgaver fra hånden, og samtidig være med til at udvikle dit eget job? Er du smilende og imødekommende som person, og lægger du vægt på gode relationer?
Til en nyoprettet stilling på 30 timer om ugen søger vi en medarbejder med flair for administration. Du får din faste plads på vores kontor i Odense, men du supporterer driften på alle vores kontorer.
Om jobbet I din nye dagligdag som administrativ medarbejder i Geopartner får du en bred vifte af opgaver, hvor du primært skal løse opgaver for driften. De fleste af dine opgaver vil være af administrativ karakter. Du skal derfor synes, at det er tilfredsstillende at sidde med mange af de samme opgaver hver måned. Du vil til gengæld få ansvaret for, at disse opgaver effektiviseres og strømlines.
Din dagligdag vil bl.a. byde på:
• Administration af Geopartners udstyr og anlægsaktiver
• Forestå indkøb af materialer, forbrugsvarer og specialvarer, herunder administration af indkøbsaftaler, lave benchmarkes og mindre udbud
• Ansøgninger om sikkerhedsgodkendelser til vores medarbejdere
• Bistå med løbende simpel ajourføring af vores intranet, herunder opslag på vores intranet
• Bistå med diverse praktiske ting til medarbejderarrangementer m.v.
• Diverse ad-hoc opgaver i samarbejde med øvrige stabsfunktioner.
Du bliver en del af vores dynamiske stab, der på tværs af vores 24 kontorer supporterer og servicerer organisationen. Din dagligdag vil være i et professionelt og teamorienteret miljø, hvor arbejdsglæde og udvikling prioriteres højt.
Om dig Som person sætter du en ære i at yde den bedste service overfor kollegaer og samarbejdspartnere, og så har du erfaring med kontoradministration. Ingen opgaver er for små, og du er altid frisk på nye opgaver.
Vi forventer, at du:
• er serviceminded, proaktiv, og udadvendt
• god kommunikator i både skrift og tale
• arbejder selvstændigt, effektivt og koncentreret
• har ordenssans og har flair for at sætte ting i system
• taler og skriver dansk
• er glad for at arbejde i excel
• har gode samarbejdsevner, har et stort "hjælper-gen” og trives i en travl hverdag
• er en god kollega, humør- og mødestabil og har let til smil
Bliv en del af Geopartner Vi er 250 medarbejdere, som sidder fordelt på 24 kontorer, da vi tilstræber at være lokalt forankret. I Geopartner bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, der samarbejder på tværs af faggrupper både lokalt og på tværs af landet, så vi kan tilbyde vores kunder helhedsløsninger. Vi har et stort fokus på faglig udvikling, og som medarbejder i Geopartner vil du opleve, at du får mulighed for at styrke dine faglige kompetencer gennem uddannelse og kurser. Sammen skaber vi et professionelt og godt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til humor og samvær, og hvor du altid har en kollega, der er parat til at hjælpe. Vores omgangstone er uformel, og vi lægger vægt på kollegialt sammenhold.
Hele Geopartner mødes mindst to gange om året. Her styrker vi medarbejdernes relationer gennem faglige og sociale aktiviteter. Derudover tilbyder vores aktive personaleforening arrangementer af social karakter.
I denne film kan du se, hvordan et af de seneste sociale arrangementer forløb - en ikke helt nem øvelse i teamsamarbejde, men vi arbejdede sammen og havde det sjovt.
Lyder det som noget for dig? Så tryk på 'Søg stillingen' og send os din ansøgning, samt vedhæft et CV. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsdirektør Bjarne Jul Jacobsen på tlf. 22 33 20 03.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Geopartner Landinspektører A/S Rugårdsvej 55 A, Rugårdsvej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984705