BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i asfaltbelægninger, kan du lide kørebaneafmærkning, brænder du for at vedligeholde belægningsdata og har du sans for at planlægge og koordinere, tænke i helheder og samarbejde på tværs?
Kan du holde hovedet koldt, har du det store overblik og er du stærk i kontraktstyring?
Har du lyst til arbejde med disse opgaver og samarbejde med eksterne entreprenører og tværfagligt i organisationen? Så er jobbet som administrativ faglig medarbejder i Vejdriften hos Fritid, Park og Vej måske noget for dig.
Odense by har vokseværk, og især bymidten vokser sig stor og i højden. I Odense sker det ikke på bekostning af vores drift. Det kræver dygtige og kompetente medarbejdere med sans for udvikling, planlægning og helhedstænkning for at fastholde Odense som en attraktiv levende storby.
Vi har fokus på at drive de offentlige trafikarealer mest optimalt inden for de givne rammer. Odense Kommune har foretaget ekstraordinære investeringer i udbygning og vedligeholdelse af infrastrukturen, hvorfor vi er midt i en spændende tid med mange muligheder og høj aktivitet.
Vi forventer derfor, at du er motiveret for at arbejde med både store og små opgaver. Opgaver som spænder over daglig drift, planlægning, prioritering, udbud, styring af rådgivere og entreprenører samt vedligehold og opdatering af belægningsdata. Stillingen indebærer også spændende tværfagligt samarbejde i og uden for kommunens organisation.
Den fagansvarlige indenfor de nævnte områder går på pension efter mange års ansættelse ved udgangen af 2024 og derfor søger vi en kollega til at overtage området. Med ansættelse som nedenfor oplyst vil der ske en overdragelse af opgaverne og indføring i systemer samt få kendskab til samarbejdspartnere både internt og eksternt inden udgangen af 2024.
Vi søger dig som evner at motivere dig selv og dine omgivelser samt skabe resultater gennem tværfagligt samarbejde med andre og gøre en positiv forskel samt medvirke til at forme og indføre nye metoder til en effektiv vejdrift som kan fortsætte den høje faglige kvalitet.
Som administrativ faglig medarbejder bliver du en del af vejdrift teamet i By- og Kulturforvaltningen med 11 kollegaer indenfor vejområdet samlet under loftet på Odense Slot og 4 kollegaer i udekørende vejtilsyn samt 4 kollegaer på vinterværkstedet. Vi er fælles om god trivsel og et uformelt miljø kombineret med stor indflydelse på jobbet.
Opgaverne er mange og meget varierede, og det kræver overblik og evnen til at samarbejde og gå i dialog. Vi brænder alle for vores ansvarsområder, men det er også vigtigt for os, at vi kan samarbejde tværfagligt, så vi skaber en helhed i vores arbejde.
Om jobbet
Selvom to dage ikke er ens i By- og Kulturforvaltningen, så kommer du til at arbejde med de faglige ansvarsområder indenfor:
- Asfaltbelægninger Årlig prioritering af belægningsarbejder
- Udbud af entrepriser med asfaltrenovering
- Koordinering internt i forhold til renovering af fortovs- og vejafvanding, signalanlæg
- Afsætning og tilsyn med asfaltrenovering
- Håndtering af årlige retablering af slidlag på opgravninger
- Håndtering af Driftweb henvendelser og bestilling af opgaver
- Afregning af udførte belægninger
- Kørebaneafmærkning
- Bygherrerepræsentant på flerårig rammeaftale
- Håndtering af Driftweb henvendelser og bestilling af opgaver
- Afregning af udførte opgaver
- Deltagelse i projektgruppe ved udarbejdelse af udbud senest inden 2027
- Data
- Opdatering af udførte belægninger i Vejman.dk
- Tilsikre løbende indmåling og opdatering af tværprofiler i Vejman.dk
- Håndtering af Asset Management (Belægningsoptimering/dTIMS)
- Optimering af belægningsdata i forholdet til årlig prioritering
- Koordinering
- Indberette egne entrepriser i gældende koordineringsværktøj (pt. EnviDan)
- Tilsikre at andre interessenter med ærinde på vejarealer (f.eks. ledningsejere) indberetter/ajourfører egne projekter
- Håndtering og svar på borgerhenvendelser
- Beregning af afledt drift
- Deltagelse i driftsmøder og tilsyn
- En kollega med relevant teknisk uddannelse og erfaring indenfor de ovenfor oplyste arbejdsområder, f.eks. ingeniør, teknisk assistent/teknisk designer, konstruktør eller anden relevant baggrund
- At du har IT-kendskab og håndterer let og elegant PC, tablet og smartphone som arbejdsredskaber
- At du har godt kendskab til fagsystemer som DriftWeb, KortInfo, vejman.dk
- At du har VEJ-EU kurset Vejen som arbejdsplads trin I og II (ellers skal vi have dig på kursus)
- At du har en ballast, så du kan håndtere en til tider presset hverdag
- At du har gode sociale kompetencer, som du evner at bringe i spil både internt og eksternt
- Være indstillet på og forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
- Har en relevant faglig uddannelse og erfaring med de beskrevne opgaver
- Har kendskab til vejlovgivning m.v. og har en grundlæggende forståelse for vejens elementer, materialer og funktion samt et godt branchekendskab
- Har generelt godt IT-kendskab og GIS-systemer på brugerniveau
- Har kørekort kategori B
- Har et glimt i øjet, og brænder for at gøre en positiv forskel
- En spændende arbejdsplads i Danmarks grønne storby – Odense
- Et godt fagligt og socialt miljø samt ledelsens støtte og opbakning
- Stor frihed under ansvar
- Medarbejderfordele som sundhedsordning med f.eks. fysioterapi, massage- og motionstilbud, frugt og kantine
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. november 2024 eller efter aftale.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Langholm Larsen på 40 32 19 73 eller henl@odense.dk eller funktionsleder Heine Risom på 20 41 55 53 eller hrpou@odense.dk.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 28. august 2024.
Samtaler afholdes den 3. september 2024.
Vision: Sammen skaber vi en by, man ikke vil gå glip af
Mission: Vi skaber smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense
Kerneopgaven: Vi understøtter det levende liv i Odense og skubber til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089226