Adjunkt/lektor

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at udvikle pædagoguddannelsen og kan du undervise på måder, hvor du tydeligt kobler teori til praksis? Så er du måske vores nye kollega, som skal være med til at skabe nye stærke læringsmiljøer, kompetente forskningsinformerede undervisningsforløb og professionelle øvebaner, der skærper de pædagogstuderendes handlekompetencer.

På Pædagoguddannelsen i Odense mangler vi pr. 1. august 2024 to adjunkter/lektorer til undervisning. Vi søger to kolleger, som har kompetencer i og kan undervise, vejlede og herigennem klæder de studerende bedst muligt på til pædagogisk praksis indenfor:

  • Almen pædagogik
  • Social og specialpædagogik
  • Pædagog professionens udvikling og samfund

Undervisningens formål vil primært være at støtte de studerende i refleksivt at forholde sig til pædagogisk praksis, dels gennem teoretisk perspektivering og dels ved at træne de handlekompetencer, som de skal bruge i deres kommende virke som pædagog.

Vi lægger vægt på, at du kan tilrettelægge spændende undervisning og studieaktiviteter på et højt og alsidigt fagligt niveau. Du skal kunne undervise differentieret og skabe en høj grad af motivation og engagement hos den mangfoldige gruppe af studerende på uddannelsen.

Herudover lægger vi vægt på at:

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx cand.pæd., cand.pæd.psyk. eller cand.pæd.soc.
  • Du har erfaring med pædagogisk praksis og pædagoguddannelsens målgrupper.
  • Det er en fordel, at du har erfaring med planlægning og afvikling af undervisning, også gerne på engelsk.
  • Det er en fordelt at du har undervisningserfaring fra en professionshøjskole eller en tilsvarende institution,
  • Du er i stand til at samarbejde tæt med det øvrige team af undervisere.

Som adjunkt/lektor på Pædagoguddannelsen i Odense medvirker du til at skabe et godt studie‐ og arbejdsmiljø for ca. 1400 studerende og 50 uddannelsesfaglige medarbejdere.

Ansættelse

Der er tale om to faste stillinger med ansættelser pr. 1. august 2024 eller hurtigst muligt herefter. Arbejdstiden er i gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Dit primære ansættelsessted vil være i Odense, men du vil også kunne komme til at arbejde i Svendborg samt på andre lokationer i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Du vil referere til uddannelseslederen på Pædagoguddannelsen i Odense.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC).

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.

Ved ansættelse som lektor ser vi ser gerne, at du er lektorbedømt efter Stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse m.m. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål eller behov for uddybende information om stillingen, kan du kontakte uddannelses- og forskningsleder Agnete Lyngbye Kramme på telefon 2938 6062.

Samtaler

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. juni 2024 fra kl. 12.00.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning sammen med CV, relevante eksamensbeviser samt publikationsliste elektronisk via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 15. maj 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015544

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet