BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Center for Kvantematematik søger pr. 1. januar 2024 en AC-medarbejder/fuldmægtig til en understøttende funktion med meget forskelligartede administrative opgaver.
Centeret fokuserer på det matematiske fundament af kvantefænomener, der omfatter både det teoretiske grundlag såvel som anvendelser. Sekretariatet, som denne stilling hører ind under, understøtter dette ved at sørge for at forskerne har mest mulig forskningstid og at de administrative krav gøres medgørlige.
Der vil være en blanding af drifts-og udviklingsorienterede opgaver inden for generel forskningsadministration herunder kommunikation, IT, fundraising, økonomi og HR. Stillingen indeholder en kommunikationsrolle inkl. SoMe-indhold i forhold til centeret, centerlederen og SDU Quantum Hub – et tværfagligt forskningsnetværk.
Hverdagen i QM's sekretariat er alsidig og fyldt med både store og små opgaver som til enhver tid kan omprioriteres af deadlines og små praktiske nødvendigheder, hvorfor vi søger en serviceminded og omstillingsparat person til vores team.
Opgaverne vil bl.a. bestå i at:
- Markedsføre centeret både i forskningsmiljøer og over for offentligheden, herunder bl.a.
vedligeholdelse af web og SoMe for Center for Kvantematematik, SDU Quantum Hub samt centerlederen - Administrere forskningsprojekter, herunder afrapportering til nuværende bevillingsgivere
- Tovholder på arrangementsplanlægning
- Assistere ved fondsansøgninger, bl.a.budgetlægning og korrekturlæsning
- Koordinerende rolle i forhold til HR; opslags- og ansættelsesprocessen samt onboarding
- Udarbejde præsentationer og statistisk materiale for centerlederen
- Diverse ad hoc-opgaver
Vi forventer at:
- Du har en relevant akademisk uddannelse og har lyst til at arbejde i et forskermiljø
- Du er stærk i både skriftlig og mundtlig formidling på engelsk og dansk
- Du ikke skræmmes væk af et Exelark
- Du er it-kyndig, særligt i MS Office-pakken og har erfaring med SoMe
- Du er ansvarsbevidst og god til deadlines, har et stort overblik, øje for detaljer og en vedholdende arbejdsstil
Du vil blive en del af et center med et højt fagligt engagement og en uhøjtidelig omgangstone.
Du vil sidde i et to-mands kontor.
Vi kan tilbyde en 37 timers tidsbegrænset stilling fra 01.01.2024 – 31.12.2027 med mulighed for forlængelse. Ansøgningsdeadline er 03.12.2023.
Se mere om centeret på http://sdu.dk/qm. Kontakt evt. centeradministrator Jane Jamshidi, tlf. 6550 7359, jaja@sdu.dk eller centerleder Jørgen Ellegaard Andersen tlf. 60202795, jea@sdu.dk.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5937922