39-årig mand dømt skyldig i voldtægt

Profilbillede
dato

En 39-årig mand fra Jylland er tirsdag den 31. maj 2022 blevet idømt 1 år og 2 måneders fængsel for voldtægt. Dommen faldt ved Retten i Odense.<br>

Voldtægten fandt sted i Odense den 12. december 2020, hvor den dømte under en privat fest sneg sig til at have samleje med den forurettede uden hendes samtykke. På tidspunktet for overgrebet befandt kvinden sig i en dyb søvn på grund af træthed og beruselse. Hun var derfor ikke i stand til at modsætte sig handlingen. Den 39-årige mand nægtede forholdet under henvisning til, at der var tale om et frivilligt samleje. 

De otte måneder af straffen blev gjort betingede med en prøvetid på 2 år. Den dømte skal betale 35.000 kr. i erstatning til den forurettede. Han modtog dommen.
 
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Fyns Politi.
Kilde: Fyns Politi