28-årig mand sigtet for at køre bil i påvirket tilstand samt for ulovlig transport af lattergas

dato

Onsdag den 22. oktober 2025 kl. 2010 blev en 28 årig mand fra Odense standset på Nyborgvej i forbindelse med meget usikker og farlig kørsel på grund af lattergas.<br><br>​

Færdselspolitiet var på kontrol i det østlige Odense, hvor en personbilen blev bragt til standsning, da føreren tydeligvis havde svært ved at kontrollere og styre bilen, idet han påkørte kantsten og vejafgrænsning.

 

Føreren – 28-årig mand fra Odense  Kommune - blev konstateret synligt påvirket, ligesom han på førersædet sad med en større beholder formentlig indeholdende ”lattergas” UN1070/N2O. Der blev i personbilen yderligere fundet i alt to beholdere formentlig også indeholdende ”lattergas”.

 

Føreren blev anholdt og der venter nu et efterspil, da både færdselsloven om reglerne om transport af farlig gods er overtrådt.

 

Lederen af Færdselspolitiet ved Fyns Politi, politikommissær Søren Blomgren Wind-Hansen siger: ”Man kan blive ret rystet over, at man vil udsætte sig selv- og ikke mindst andre for fare ved, at køre bil i påvirket tilstand. Det er naturligvis helt uacceptabelt og noget vi ser med stor alvor på”.

 

lattergas

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Fyns Politi.
Kilde: Fyns Politi