2 Socialkonsulenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

SUF Skallen i Vanløse søger to socialfaglige medarbejdere 

Du er kreativ og har din sociale faglighed på plads. Og så køber du ind på et arbejde, hvor tilgængelighed og fleksibilitet er omdrejningspunktet for sårbare unges udvikling  

Genkender du dig selv i ovenstående?

Så er det nu, du skal rykke!


I SUF Skallen i Vanløse, som er en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond (SUF), er vi lige nu på udkig efter to socialkonsulenter til to 37-timersstillinger. Der er tale om henholdsvis en fast stilling og et barselsvikariat – begge med tiltrædelse den 1. januar 2024.  

Vi er et botilbud – med selvstændige boliger fordelt over Storkøbenhavn – som henvender sig til unge mellem 16 og 25 år med komplekse psykosociale problemstillinger. Det er unge, som ønsker at bo selv, men som samtidig har behov for omfattende støtte for at få hverdagslivet til at fungere. De unge, der bor i vores lejligheder, har alle tilknyttet faste socialkonsulenter, som de kan modtage støtte fra døgnet rundt. 


Jobbet som socialkonsulent 

Som socialkonsulent arbejder du i beboernes hjem, i vores fælleslokaler og i nærmiljøet. I samarbejde med beboerne er du med til at sikre et trygt og udviklende miljø, hvor du koordinerer den tværfaglige indsats. Du kommer til en afdeling, hvor vi er optaget af kvalitet i vores praksis, og hvor vi løbende arbejder med udvikling af teamet, makkerpar og den individuelle faglighed. Teamet består af otte socialkonsulenter og en afdelingsleder, som arbejder sammen om de unge. Hos os er samarbejde og faglighed to centrale nøgleord, og vi bestræber os på at skabe et stærkt sammenhold. Vi arbejder for, at de unge kan udvikle sige i deres eget tempo, og derfor arbejder vi ud fra af principper om individuel og praksisrettet udviklingsstøtte.    

Som socialkonsulent hos SUF Skallen fungerer du som daglig kontakt- og omsorgsperson for den unge, og du støtter bl.a. i forhold til:

  • psykiske og sociale udfordringer
  • praktiske forhold som fx bolig, indkøb, kost, hygiejne og økonomi
  • samarbejde med borgerens netværk – dagtilbud, behandlere, jobcenter, pårørende, m.fl.
  • skole og uddannelsessted

Dit arbejde hviler på et rådighedsprincip, som betyder, at den unge til enhver tid skal kunne få fat på dig. I praksis betyder det, at du har en døgnåben telefon og i vid udstrækning selv planlægger din tid. Det er derfor afgørende, at du privat har opbakning og forståelse for et arbejde, hvor du står til rådighed og har telefonen tændt og kan rykke ved akutte situationer. Stillingen indebærer skæve arbejdstider og inkluderer også weekendarbejde. Det er et krav, at du har kørekort og bil.

Derudover er du aktivt deltagende i vores dagtilbud, hvor alle socialkonsulenter indgår i alt fra undervisning til træning og madlavning. Ligeledes indgår du i vores fællesspisning hver anden/tredje tirsdag aften.


Hos os får du:

  • mulighed for at være såvel selv- som medledende og samtidig indgå i et kollegialt fællesskab
  • et engageret team i løbende faglig udvikling
  • et team med fokus på at kende og hjælpe hinanden, samt lysten til at lære sammen
  • mulighed for at gøre en forskel for komplekst udsatte unge
  • stor frihed i planlægning af arbejdstid
  • faglig sparring, supervision og relevante interne og eksterne kurser, temadage og efteruddannelse
  • en god sundhedsordning
  • fordelagtige ansættelsesvilkår på baggrund af overenskomst med SL og DS

Vi forventer at du:

  • har en relevant socialfaglig/pædagogisk uddannelse på minimum bachelorniveau
  • er struktureret og målrettet
  • er vant til at samarbejde med netværk, kommuner og sundhedsmyndigheder
  • evner at bevare overblikket og håndtere akutte og konfliktfyldte situationer
  • er tydelig og anerkendende i din dialog og tilgang til såvel de unge som dine kolleger
  • ved hvordan du dokumenterer din indsats 
  • holder af at lave utraditionelle løsninger i arbejdet
  • har lyst til at deltage i vores fortløbende udvikling af indsatsen
  • står solidt i din faglighed og elsker at blive klogere på andres
  • trives med både at arbejde selvstændigt og løfte i flok

SUF Skallen holder til i en ældre, charmerende villa i Vanløse, der fungerer som vores daglige, faste base. Dertil har vi vores dagtilbud, Baghuset, som hører til i en nabovilla, samt et træningsrum der ugentlig tages i brug i forbindelse med vores dagtilbud.


Spørgsmål og ansøgning:

Ser du dig selv i stillingen som socialkonsulent hos SUF Skallen, anbefaler vi dig at læse mere om SUF Skallen og SUF på www.suf.dk og på www.tilbudsportalen.dk

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Line Margrete Normann tlf. 28403140.

Stillingen søges via nedenstående link senest den 23. november kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt henholdsvis tirsdag d. 28. november samt torsdag d. 30. november. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND, Hunderupvej 116, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938495

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.