Studentermedhjælper med mulighed for praktik til rekrutteringsprojekt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med branding, image og kommunikation? Vil du være med til at udvikle på de forudsætninger, der skal til for, at vi i fremtiden kan tiltrække og fastholde personale i det nære sundhedsvæsen? Vi mangler dig, der vil være med til at formidle de gode historier om de mange attraktive arbejdspladser, vi har i Ældre- og handicapforvaltningen.

Er du kreativ, og har du mod på at arbejde målrettet med både vores sociale medier og vores hjemmesider. Så læs med her.

Vi er en lille projektgruppe, der arbejder med at tiltrække, rekruttere og fastholde sundhedsfagligt personale til vores arbejdspladser i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune. Vi arbejder med forskellige indsatser, som vi løbende udvikler på, og det er her vi har brug for dig.

I 2021 satte Odense Kommune 100 mio. kr. af til et projekt omkring rekruttering af sundhedsfaglige medarbejder i Ældre- og Handicapforvaltningen. I projektet arbejder vi med mange forskellige indsatser og udvikler på delprojekter og understøttende materiale, der til fælles har, at det skal kunne tiltrække nye medarbejdere, skabe forudsætninger for rekruttering og fastholde vores dygtige personale. Her arbejder vi bl.a. med indsatser som ‘Lidt op i tid’, ‘Solstråler’, ‘Det fleksible arbejdsliv’, ‘onboarding’ og meget mere. En hjørnesten i projektet er vores målrettede arbejde med branding af vores fagområder, et skærpet arbejde med at ændre fagenes image, gennem oplysning og formidling af de gode hverdagsfortællinger, beskrivelser af vores arbejdspladser og de innovative indsatser, vi arbejder udviklingsorienteret med.

Arbejdsopgaver
Den projektopgave, som bliver dit primære ansvar, er en videreudvikling og vedligeholdelse af vores interne lederunivers, hvor vi vil skabe en indgang for lederne på fx plejehjem, botilbud og udekørende grupper, der understøtter deres rekrutteringsprocesser og hjælper dem med generiske værktøjer til bl.a. tiltrækning, onboarding og fastholdelse.

Vi har både brug for at opbygge den gode og intuitive struktur på vores sider og få formidlet de vigtigste værktøjer.

Derudover vil du være med til at indsamle og formidle de gode historier om medarbejdere og arbejdspladser på det sundhedsfaglige område. Du skal have lyst til på egen hånd at kontakte vores arbejdspladser og besøge dem med henblik på at kunne fortælle den gode historie på vores sociale medier og hjemmesider. Det kan både være historier, der formidles i skrift, lyd, video, eller hvis du har andre spændende ideer.
 
Vi har en hjemmeside, som vi sammen sørger for at opdatere og løbende udvider. Det vil være en mulighed for dig at lærer at arbejde i sitecore, hvis du har interesse i det. Se vores hjemmeside på Sundhedsfaglig i Odense Kommune.

Desuden har vi en Instagramprofil (sundhedsfaglig i Odense), som vi meget gerne vil vækste, og som du også vil være den primære redaktør på.

Vi tilbyder

  • En fleksibel arbejdsplads, hvor vi tager hensyn til dit studie/privatliv, og hvor du kan spille ind med de kompetencer og teorier, du ønsker at afprøve.
  • Din egen arbejdsstation på Ørbækvej 100 og mulighed for flyverplads på Odense Rådhus.
  • Du bliver en del af et lille team, der arbejder på tværs af to HR-afdelinger i to forskellige forvaltninger.
  • Gensidig sparring og et åbent miljø, hvor vi idéudveksler og udvikler på projekter.  
  • En god arbejdsplads, hvor du vil blive taget godt imod.
  • Hvis du i løbet af din studietid har et praktikforløb, vil det efter nærmere aftale være en mulighed at blive tilknyttet projektet.
Om dig
Vi ønsker os, at du:
  • Er studerende på en videregående uddannelse.
  • Er sprogligt og formidlingsmæssigt dygtig og ønsker at arbejde med dine kommunikationskompetencer.
  • Har forståelse for sociale medier og gerne kendskab til, hvordan du kommer ud over rampen med opslag på sociale medier.
  • Kan arbejde selvstændigt med opgaverne og har mod på at besøge arbejdspladser og skrive og opsøge historier på egen hånd.
  • Bidrager med din viden fra studiet og spiller ind, hvor du kan se dine kompetencer komme i spil.
  • Tør komme med dine ideer og har et energisk drive.
Vi har ingen præferencer til din faglige baggrund, og hvorvidt du læser Statskundskab, virksomhedskommunikation, medievidenskab, journalistik, HRM eller noget helt andet, er ikke essentielt. Men vi forventer, at du kan se dig selv bidrage fagligt og konstruktivt ind i ovenstående, samt at dine faglige kompetencer også vil styrkes.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 10-15 timer efter aftale. Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2024.

Du ansættes organisatorisk i Borgmesterforvaltningen på Odense Rådhus, men får din gang både her og i Ældre- og Handicapforvaltningen på Ørbækvej 100 i Odense.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- og udviklingskonsulent Marlene Bloch Rysgaard på mabll@odense.dk eller på 24 48 44 35.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 2. juni 2023. Samtaler forventes afholdt den 15. juni 2023. Opstart vil være omkring den 1. august 2023 eller efter aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=bb8b66cc-f65a-46d1-81fb-ab97a83d038e

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836364

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet