SOSU-elever med afkortning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du har flere muligheder for at blive optaget og starte på en SOSU-uddannelse med afkortning i Odense Kommune. Du kan se dine muligheder herunder. Du søger en stilling ved at klikke på "Søg stilling" nederst i stillingsopslaget.

Social- og sundhedsassistentuddannelsen med SSH-baggrund
For dig, der er uddannet social- og sundhedshjælper og ønsker at videreuddanne dig til social- og sundhedsassistent med afkortning, så uddannelsen i alt varer 2 år og 2 måneder.

  • Opstart den 15. januar - ansøgningsfrist den 29. november
Til din ansøgning skal du vedlægge CV og dit social- og sundhedshjælperbevis.

Social- og sundhedsassistent/social- og sundhedshjælper med afkortning
For dig, der tidligere har bestået skole- eller oplæringsperioder på hovedforløbet på en SOSU- eller sygeplejerskeuddannelse og skal have lavet en individuel uddannelsesplan med afkortning.
  • Løbende opstart - løbende ansøgningsfrist
Til din ansøgning skal du vedlægge CV og attestation fra den social- og sundhedsskole, du har været tilknyttet med oversigt over beståede aktiviteter fra din tidligere uddannelse. OBS. vi kan ikke vurdere dig til samtalen uden attestationen.

Overflytning af social- og sundhedsassistent/social- og sundhedshjælper 
For dig, der er i gang med en SOSU-uddannelse, men ønsker at blive overflyttet til Odense Kommune fra din nuværende arbejdsgiver.

Til din ansøgning skal du vedlægge CV og attestation fra den social- og sundhedsskole, du er tilknyttet med oversigt over beståede aktiviteter fra din nuværende uddannelse. OBS. vi kan ikke vurdere dig til samtalen uden attestationen.

Om uddannelserne
På SOSU-uddannelserne lærer du at løse praktiske og sundhedsfaglige opgaver hos mennesker med behov for helhedspleje og omsorg. Du lærer bl.a. at strukturere, tilrettelægge og udføre rehabiliterende tiltag, der fremmer sundhed og trivsel hos den enkelte borger. Odense Kommune sørger for alt det praktiske ifm. dine praktikker og du bliver tilknyttet Social- og Sundhedsskolen Fyn.

Du kan læse mere om vores uddannelser, vores elever og os som uddannelsessted på odense.dk/sundhedsfaglig.

Hvem er du?
Som vores nye SOSU-elev i Odense Kommune forventer vi, at du er imødekommende, brænder for faget og har lyst til at gøre en forskel for den enkelte borger. Når du begynder som elev hos os er det vigtigste, at du er uddannelsesparat. Det betyder bl.a., at du:
  • Taler og forstår dansk, så du kan kommunikere professionelt og sikkert med borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere
  • Trives med at være omgivet af mennesker hver dag og at du har gode sociale kompetencer
  • Har sat dig ind i de to SOSU-uddannelser og overvejet, hvilken én der passer bedst til dig
  • Tager ansvar for din egen udvikling og er motiveret for at lære nyt
  • Hænger i – også hvis uddannelsen bliver udfordrende
  • Kan cykle sikkert eller er villig til at lære det inden opstart.
I Odense Kommune cykler vi rundt til borgerne i den udekørende praktik. Vi forventer derfor, at du kan cykle sikkert, når du bliver ansat som SOSU-elev hos os. Har du udfordringer med at cykle, er det vigtigt, at du husker at fortælle det til ansættelsessamtalen, så vi sammen kan drøfte, hvilke muligheder der er for, at du kan lære det inden opstart på hovedforløbet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Din arbejdstid er 37 timer om ugen. Du skal forvente skiftende arbejdstider og hjemmeforberedelse i både skole- og praktikforløb. Din ferie bliver fastlagt efter skole/praktikplanen.

I Odense Kommune kan du ansøge om at få voksenelevløn, hvis du er over 25 år og opfylder kriterierne.

Du finder skemaet og kriterierne her.

Opfylder du ikke kriterierne for voksenelevløn, kan du i nogle tilfælde få voksenlærlingeløn. Det er dit lokale jobcenter, der vurderer om du kan få voksenlærlingeløn og vi søger det for dig, hvis du bliver ansat, er over 25 år og ikke berettiget til voksenelevløn. Du kan læse mere om løn og se de aktuelle satser her.

Vil du vide mere?
Hvis du har brug for yderligere informationer om uddannelsen, kan du kontakte uddannelseskoordinator Claus Sander Bruun på tlf. 21 18 83 25 eller uddannelseskoordinator Sinnet Henriksen på tlf. 2910 3307.

Det praktiske   
Når du søger hos os, er det vigtigt, at du husker at vedlægge de dokumenter som er nævnt under det enkelte optag.

Vi indkalder til samtaler løbende. Opstartstidspunkt vil afhænge af dit uddannelsesforløb. Bemærk, at vi kun har et bestemt antal pladser pr. optag.

Vær opmærksom på, at mails kan havne i ”uønsket post/spam”.

Vi glæder os til at høre fra dig!
 
"Odense Kommune vil være et attraktivt uddannelsessted for elever og studerende. Vi vil sikre kvalificeret og veluddannet arbejdskraft som et stærkt fundament for velfærden i Odense. Vi arbejder for at uddanne dygtige fremtidige medarbejdere gennem udviklende og meningsfyldte praktikpladser og studiejobs i Odense Kommune. Vi ser muligheder i mennesker, fordi vi ved, at det er det menneskelige, der gør forskellen."

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6035dd70-0bfd-4e01-a5a4-98ebfad9b252

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884910

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet