Skab forbedringer i patientforløb og arbejdsgange som del af vores engagerede forbedringsteam

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at forbedre patientforløb og arbejdsgange via en systematisk tilgang? Vil du være med til at skabe forbedringer med respekt for patienter og medarbejdere, og bidrage til en ledelseskultur med løbende forbedringer? Så grib denne mulighed.

På Odense Universitetshospital og Svendborg sygehus (OUH) arbejder vi målrettet på at levere suveræn kvalitet i alt, hvad vi gør. Og dét får du muligheden for at hjælpe os med, da vi søger en konsulent til vores forbedringsteam i stabsafdelingen Klinisk Udvikling.

Vores mål er at sætte patienten først ved at skabe høj patienttilfredshed, patientsikkerhed og fjerne spild i vores processer, strukturer og rammer. Metoden, vi benytter, er Den Syddanske Forbedringsmodel suppleret med teknikker inden for LEAN, facilitering, forandringsledelse m.m. Kender du ikke til ’Den Syddanske Forbedringsmodel’, så vil du blive oplært og certificeret i modellen.

I forbedringsteamet understøtter vi sygehus ledelserne i at drive og implementere forbedringer med respekt for patienter og medarbejdere. I fællesskab med afdelingerne arbejder vi med at forbedre borger-/patientforløb og arbejdsgange. Vi faciliterer processen, hvor medarbejderne udarbejder idéer og løsninger. I gennem denne systematiske tilgang bidrager vi til en forbedringsledelseskultur hvor afdelingen opnår ejerskab.

Dine opgaver bliver:

  • At skabe en stærk forbedringskultur til gavn for patienterne
  • At understøtte og træne ledere og medarbejdere i forbedringsarbejdet
  • At planlægge, gennemføre og følge op på forbedringsworkshops
  • At undervise ledere og medarbejdere i Den Syddanske Forbedringsmodel
  • At faciliterer møder, temadage og seminarer om at skabe forbedringer
  • At kommunikere resultaterne af forbedringsarbejdet
  • At videreudvikle vores tilgang til forbedringsarbejdet
Vores forventning er:

  • At du har dokumenteret erfaring med konsulentarbejde
  • At du har dokumenteret erfaring med procesarbejde herunder facilitering af sådanne
  • At du er dygtig til at undervise, og kan formidle kendte og nye emner
  • At du har en relevant uddannelse og gerne på universitetsniveau
  • At du evt. har kendskab Den Syddanske Forbedringsmodel f. eks. uddannelse inden for den
Som person lægger vi vægt på;

  • At du er struktureret og proaktiv
  • At du er vedholdende og strategisk tænkende
  • At du kan lide at arbejde selvstændigt og i teams
  • At du er analytisk stærk og evner at bruge metoder og værktøjer systematisk
  • At du er en sympatisk person med høj integritet
Hvem er vi?

Vi er et erfarent og engageret team af pt. otte forbedringskonsulenter med forskellige baggrund og uddannelser (fx ingeniør, fysioterapeut, cand.mag., m.m.). Et fællestræk for os er, at vi brænder for at gøre en forskel, som kan mærkes for patienterne.

Klinisk Udvikling (KLU) på OUH består af tre funktionsområder: Kvalitet & Patientsamarbejde, Innovation & MTV, Uddannelse & Kompetenceudvikling samt centrene for Klinisk Epidemiologi (CKE), Center for Forskning i Patientkommunikation (CFPK), Center for Innovativ Medicinsk teknologi (CIMT), Centre for Artificial Intelligence (CAI-X) og Centre for Clinical Robotics (CCR), Simulation (SimC) og Lægers Videreuddannelse (CLV).

Klinisk Udvikling understøtter de kliniske afdelinger på OUH, så de kan løfte de patientnære opgaver bedst muligt. Vi løser mange forskellige typer opgaver, som strækker sig fra den daglige opfølgning på kvaliteten af behandlinger til udviklingen af nye teknologiske hjælpemidler og udviklingen af det nære sammenhængende sundhedsvæsen. Vi er ansvarlige for koordineringen af uddannelsesaktiviteter på OUH og har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på Fyn. Stillingerne som forbedringskonsulenter er placeret i Kvalitet og Patientsamarbejde.

Kvalitet og Patientsamarbejde arbejder med den organisatoriske, patientoplevede og kliniske kvalitet ved at understøtte OUH’s direktion og forskellige afdelingsledelser. Vi står i spidsen for arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel og understøtter implementeringen af det nære sammenhængende sundhedsvæsen. I det daglige arbejder vi tæt sammen med de kliniske afdelinger om udvikling af redskaber til kvalitetsforbedring, monitorering og patientsikkerhed. Et andet fokusområde er patient- og pårørendesamarbejde samt arbejdet med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO).

Trivsel og udvikling

Stabsafdelingen KLU lægger vægt på at opmuntre medarbejderne til at komme med forslag til, hvordan vi kan optimere arbejdsgange, styrke samarbejdet eller forbedre den enkeltes trivsel og udviklingsmuligheder. Samarbejdet foregår i et miljø præget af tillid, respekt, ordentlighed og en god omgangstone.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er med ansættelse fra 1. august 2024 og er på 37 timer/uge. Ansættelse og aflønning efter kvalifikationer og overenskomst med Danske Regioner og den relevante fagorganisation.

Dit fysiske arbejdssted bliver i Odense, men opgaver varetages for hele OUH.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator for forbedringsteamet Charlotte Højstrup på tlf. 2912 0871 eller e-mail charlotte.hojstrup@rsyd.dk eller kvalitetschef Sille Christine Kloppenborg på tlf. 20 58 96 11 eller e-mail sck@rsyd.dk

Ansøgningsfrist og samtaler

Der er ansøgningsfrist den 9. juni 2024, kl. 23.59. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 17. juni og evt. 2. samtale den 20. juni 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6051929

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet