Operations Manager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for ledelse med fokus på sikkerhed, kvalitet og trivsel? Har du øje og passion for at optimere processer?

Så er du måske den vi søger til en nyoprettet stilling som Operations Manager for verdens førende leverandør af procesudstyr til æggeindustrien til vores fabrik i Odense.

Hvad ligger der i rollen?

Som Operations Manager har du det ledelsesmæssige ansvar for mellemledere i montage og på lager, samt medarbejdere i PTA og Shipping. I montagen og på lageret er der ca. 45 faglærte medarbejdere.

Du får reference ind til gruppens COO.

Vi er vækstet ret kraftigt i de seneste år, og har fortsat store vækstambitioner. Vi er derfor i gang med at styrke grundlaget herfor, hvilket bl.a. indebærer en organisatorisk tilpasning, herunder oprettelsen af stillingen som Operations Manager. Vi er derudover i gang med implementering af et nyt ERP system, der i højere grad kan understøtte vores vækstambitioner.

Dit ansvarsområde spænder fra varemodtagelse af komponenter til afsendelse af færdige projekter, og dine pejlemærker er kvalitet, leveringstid og omkostninger. Du skal gennem en analytisk, logisk og praktisk tilgang implementere nye processer, som skaber bedre vilkår for at kunne agere proaktivt i en virksomhed i vækst.

Konkret vil dine opgaver bl.a. bestå af;

  • Personaleledelse
  • Kontinuerlig optimering af processer og procedurer i samarbejde med dit team, fastsætte og implementere KPI’er til opfølgning heraf samt pba. målingerne udmønte de nødvendige kapacitetsjusteringer
  • Sikre kvalitet af produkter og produktionsdokumentation
  • Aktiv medspiller ved implementering af nyt ERP system (Microsoft F&O)
  • Styrke dokumentationsniveauet i samarbejde med R&D

Sammen med COO og Supply Chain Manager skal du fastlægge de strategiske rammer for afvikling af montagen i Danmark, og i tæt samarbejde med Projektafdelingen og R&D sikre en effektiv montageafvikling, hvor ikke værdiskabende aktiviteter og unødige omkostninger elimineres.

Du vil desuden få ansvaret for virksomhedens sikkerhed og arbejdsmiljø, og i samarbejde med virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det falder dig derfor naturligt at gå foran med det gode eksempel.

Hvad forventer vi af dig?

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. produktionsingeniør, eller har på anden måde opnået tilsvarende kompetencer, og du har min. 5 års erfaring fra en lignende rolle i en projektvirksomhed, som har givet dig en bred forståelse af for hele forsyningskæden. Herunder erfaring med optimering af processer, procedurer og strukturer, og har du også en vis erfaring med lean processer, vil det være en fordel.

Som person vægter du kommunikation og samarbejde højt, og du opnår hurtigt en naturlig respekt, og et effektivt og tillidsfuldt samarbejde på alle niveauer. Som leder er du motiverende, og du formår at skabe forandringer i et trygt miljø.

Du arbejder analytisk og er strategisk tænkende, og har en stærk procesforståelsesfokus, som giver dig overblik over, hvordan du bedst understøtter den overordnede strategi og de forretningsmæssige mål.

Hvad kan du forvente af os?

Vi tilbyder en spændende stilling i en international virksomhed, hvor du vil opleve en uhøjtidelig virksomhedskultur med en høj grad af medarbejdertilfredshed, og en organisationsstruktur der giver mulighed for at træffe hurtige beslutninger.

Du vil få en nøglerolle, hvor din indsats kan blive afgørende for den fortsatte vækst, og dermed SANOVO’s fortsatte succes, og du vil få stor mulighed for selv at præge stillingen.

Lønpakken indeholder bl.a. en god firmapensionsordning med 10% arbejdsgiverbidrag og virksomhedsbetalt sundhedsforsikring. Derudover adgang til en god kantineordning og en lang række andre personalegoder.

Vores hverdag kan til tider være hektisk, men fællesskabet prioriteres højt – det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi har sociale arrangementer flere gange årligt.

SANOVO TECHNOLOGY GROUP beskæftiger 640 medarbejdere, heraf ca. 175 i Danmark, og servicerer kunder over hele verden. Vi er kendt for vores høje kvalitet og sikre levering af unikt udstyr inden for produktionslinjer til bearbejdning af æg og æggeprodukter. Hovedkontoret er i Danmark med salgs- og servicekontorer på seks kontinenter og produktion af udstyr i Danmark, Holland, Italien og Slovakiet. SANOVO TECHNOLOGY GROUP er en del af THORNICO A/S, der er ejet af Christian Stadil.

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO, Vice President Eva Langhoff på telefon +45 2561 8229.

Fremsend din ansøgning, CV og andre relevante bilag via ”apply” knappen herunder. Vi holder løbende samtaler og afslutter processen, når vi har fundet den rigtige kandidat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SANOVO TECHNOLOGY A/S, Datavej, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977094

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet