Odense Universitets Hospital: Vi søger en knivskarp arbejdsmiljøkoordinator – er det dig?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Læs med hvis du brænder for systematik, samarbejde, koordinering og udvikling Vi er en stor afdeling i rivende udvikling, og vi har mange bolde i luften. Alt sammen for at skabe det bedste arbejdsmiljø for vores mange dygtige medarbejdere, samtidig med at vi til enhver tid leverer højeste kvalitet i opgaveløsningen. Vi har derfor brug for en arbejdsmiljøkoordinator, som vil med os på rejsen, og som vil hjælpe os med at prioritere det systematiske arbejdsmiljøarbejde i en travl hverdag.

Lidt om vores afdeling
Vi er en stor organisation med cirka 600 medarbejdere. Vores afdeling er organiseret i 11 ledelsesområder, som hver især ledes af vores 12 serviceledere. Vi varetager både patientservice- og rengøringsopgaver i alle de kliniske afdelinger – både i Odense, Svendborg, Det Nye OUH og øvrige eksterne matrikler. I alt rengøres der dagligt mere end 210.000 m2. På årsbasis udføres der over 600.000 patient-, prøve- og udstyrstransporter.

Lidt om stillingen
Vi læner os op af OUHs overordnede funktionsbeskrivelse som arbejdsmiljøkoordinator - se link

Som arbejdsmiljøkoordinator samarbejder du med alle i vores afdeling.

Arbejdsmiljøkoordinatoren er personalemæssigt placeret i vores sekretariat med reference til sekretariatslederen. Du vil have et tæt strategisk samarbejde med både sekretariatslederen, kvalitetslederen, driftslederen og afdelingschefen. For at vi kan lykkes med et godt arbejdsmiljø, tror vi på, at de gode løsninger findes i mellemrummene mellem sekretariatet, kvalitetsfunktionen og den daglige drift. Som arbejdsmiljøkoordinator får du rig mulighed for at deltage i den fortsatte udvikling af vores afdeling, også på det strategiske niveau.

Du har også et tæt samarbejde med alle vores serviceledere, som fungerer som arbejdsmiljøledere i deres respektive ledelsesområder. Arbejdsmiljøkoordinatoren er en faglig understøttende funktion for vores ledere og arbejdsmiljørepræsentanter. De områdespecifikke arbejdsmiljømæssige emner håndteres som udgangspunkt i arbejdsmiljøgrupperne eller i TRIO, og du skal sikre koordinering og systematik på tværs af vores afdeling. Din opfølgning sker i tæt samarbejde med driftslederen og afdelingschefen, og det er dig, der har overblikket over vores arbejdsmiljømæssige initiativer ude i områderne. Ligeledes er det dig, der fungerer som tovholder for at standardisere vores brug af SafetyNet, vores system til at registrere og dokumentere arbejdsmiljømæssige indsatser.

En af vores indsatser handler om instruktion og geninstruktion af vores medarbejdere. I den sammenhæng spiller vores forflytningsinstruktører en væsentlig rolle, og du skal som arbejdsmiljøkoordinator være med til at udarbejde og implementere en fremtidig model for god instruktion og geninstruktion. Det er en fælles indsats, som udføres i tæt samarbejde med vores kvalitetsfunktion. Vi forventer, at du som arbejdsmiljøkoordinator kan arbejde selvstændigt i sådan en proces og omsætte procedurer og arbejdsgange til skriftlige retningslinjer.

Vi prioriterer at skabe gode relationer med vores samarbejdspartnere på hospitalet, uanset om det drejer sig om de kliniske afdelinger eller andre serviceafdelinger. Mange arbejdsmiljømæssige emner går på tværs af hospitalet, og derfor er det af helt afgørende betydning, at du som arbejdsmiljøkoordinator har øje for dette i din dagligdag. Vi har også et godt samarbejde med vores samarbejdspartner AMU Fyn, da alle vores ufaglærte assistenter gennemgår erhvervsuddannelse. Du er tovholder for den uddannelsesmæssige planlægning i vores afdeling, naturligvis i tæt samarbejde med både kvalitetsfunktionen, servicelederne og driftschefen.

Din profil:

  • Har kendskab til arbejdsmiljøarbejde, herunder arbejdsmiljølovgivning
  • Systematisk og struktureret funderet i alt hvad du foretager dig
  • Brænder for koordinering på alle organisationsniveauer
  • Udviklingsorienteret og villig til at gøre op med ”vi plejer”
  • Har gennemslagskraft, gode samarbejdsevner og udviser arbejdsglæde selvom der er travlt
  • Du er god til at bevare roen og overblikket – også selvom der ikke er to dage der er ens
  • Mestrer IT på superbrugerniveau
  • Mestrer god og ordentlig kommunikation i skrift og tale
Vi tilbyder:
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en central funktion, hvor du i høj grad skal arbejde selvstændigt med dine opgaver. Vi har stort fokus på at ensrette det systematiske arbejdsmiljøarbejde i vores afdeling, og du får rig mulighed for at bidrage med dine input på vores spændende rejse. Vi tør godt garantere, at du vil opleve personlig udvikling i rollen som arbejdsmiljøkoordinator i vores afdeling.

Vi sørger for, at du får en god introduktion til arbejdsopgaverne, dine kolleger og afdelingen generelt. Som arbejdsmiljøkoordinator sørger vi for, at du får den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse samt arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen.

Du får også mulighed for at blive en del af en af verdens største hospitalsflytninger, når vi inden for den nærmeste fremtid skal flytte til det nye hospital. Vores medarbejdere er nøglepersoner i ”Det fælles servicekoncept” på det nye OUH, og grundstenen er standardisering – også på arbejdsmiljøområdet.

Du vil opleve et uformelt arbejdsmiljø på vores fælles kontorgang, hvor der altid er plads til et smil. Vi har det sjovt, når vi går på arbejde, og vi styrker fællesskabet med sociale arrangementer som DHL-stafet, julefrokost, personalemøder, is-spisning ved skovsøen osv.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold bliver fastlagt i henhold til den gældende overenskomst. Du bliver ansat med en arbejdstid på 37 timer om ugen.

Tiltrædelse 1. november eller hurtigst muligt derefter.

Vi forventer at holde samtaler den 25. september.

Kontakt os
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Helena Vestkjær Thomsen på helena.vestkjaer.thomsen@rsyd.dk eller 51 40 89 88.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226371&DepartmentId=10197&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900133

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet