BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at styrke indsatsen for at nedbringe ledigheden i Odense? Kan du få ledige dagpengemodtagere i job? Er du en dygtig, lyttende og professionel rådgiver med mod og kreativitet, og evner du at motivere til forandring? Så skal du søge stillingen som jobrådgiver i Job og Karriere.
Om os
Ambitionsniveauet er højt i Odense Kommunes Beskæftigelses- & Socialforvaltning. Ledigheden skal nedbringes. Og vi ved, hvordan man gør! Med baggrund i nyeste forskning og evidens har forvaltningen fokus på, at beskæftigelsesindsatser skal være virksomhedsrettede for at være effektskabende for både borgere og virksomheder.
I Job og Karriere beskæftiger vi os med ledige dagpengemodtagere. Med udgangspunkt i den ledige selv, søger vi hele tiden at understøtte processen hen imod job eller uddannelse, med det klare mål at borgeren bliver selvforsørgende. Dette via hyppige og målrettede jobrettede samtaler.
Om jobbet
Som jobrådgiver hos os får du en helt afgørende rolle i borgernes vej ud af ledighed. Din hverdag vil være koncentreret om op til 23 jobrettede samtaler om ugen. Du skal formå at skabe dynamik i processen for den enkelte borger, så denne oplever kontinuitet, bevægelse og klart definerede aftaler og mål. Du skal således være både involverende og målrettet og samtidig kunne varetage myndighedsrollen. Dit arbejde skal altså tage afsæt i stærke faglige vurderinger, som udover at være involverende og målrettede også er lovmedholdelige.
Din samtaleteknik er helt afgørende for dit arbejde, hvorfor du gerne må have erfaring med motiverende arbejde via samtaler.
Du indgår i et tæt og forpligtende samarbejde med job- og virksomhedskonsulenter, der støtter op om opgaven med at hjælpe ledige i job. Jobbet indeholder deltagelse i faglige sparringsgrupper, du vil også modtage supervision af egne samtaler.
Vi er delt op i branchegrupperne: byg, transport/lager, industri, service/detail, IT, sundhed/offentlig/uddannelse og akademikerindsatsen. Som jobrådgiver i Job og Karriere vil du blive tilknyttet en fast branchegruppe, og få ansvaret for din egen sagsstamme indenfor denne.
Du vil komme til at arbejde inden for rammerne af Lov om en Aktiv Beskæftigelsespolitik (LAB), hvorfor et godt kendskab til denne vil være en fordel. Du vil også komme til at indgå i samarbejder på tværs, hvor målet er effektive forløb, hvor borgeren har én plan.
Om dig
Du skal kunne genkende dig selv i følgende:
- Har relevant uddannelse/baggrund eventuelt med erfaring inden for afholdelse af jobrettede samtaler
- Møder alle borgere med respekt, evner at inspirere, motivere, kompetencespotte og kompetenceafklare og ser derfor tydeligt de muligheder og åbninger der ligger foran den ledige
- Har kreativitet, kvalitet og struktur i opgaveløsningen
- Er i besiddelse af gode IT-kompetencer og kan navigere i flere systemer på samme tid
- Kan, når nødvendigt, afholde borgersamtalerne på engelsk og gerne også andre sprog
- Trives i et tæt og forpligtende samarbejde med dine kolleger
- Solidt kendskab til Lov om en Aktiv Beskæftigelsespolitik (LAB) og til arbejdsmarkedets åbninger for jobparate ledige
- Trives med mange og forskelligartede opgaver på samme tid uden at miste systematik og grundighed
- Har stor respekt for at arbejde i en politisk styret organisation, hvor også det administrative skal udføres lovmedholdeligt og korrekt
- Kan balancere i feltet mellem det motiverende samarbejde med borgeren og myndighedsrollen når det er nødvendigt
- Er selvstændig og ikke er bange for at handle, hvis der opstår nye spørgsmål/problemstillinger i arbejdet, men ved samtidig præcis hvornår samarbejde og sparring er en nødvendighed for at løse opgaven
- Et fagligt stærkt kollegialt miljø, med en engageret og tværfaglig og nogle klare, aftalte værdier
- Medarbejderstab, hvor sparring og feedback er en vigtig del af hverdagen
- Et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på de aktiviteter og metoder, der giver effekt for borgerne
- Et arbejdsmiljø, som udfordrer vanetænkning og som kræver faglighed, fleksibilitet og åbenhed over for nytænkning i løsningen af vores opgaver
- En afdeling, hvor der arbejdes faktuelt, systematisk og målorienteret i forhold til at blive bedre og dygtigere, og hvor data inddrages som en naturlig og stor del af vores beslutningsgrundlag
- Ledelsesmæssig faglig støtte – og interesse i den enkelte medarbejders trivsel
- Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø hvor arbejdsglæden og det gode humør kan mærkes
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn-og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Aflønningen vil tage udgangspunkt i grundløn 32 i HK-overenskomsten og trin 32 i DS-overenskomsten.
Der er tale om faste fuldtidsstillinger, som er til besættelse pr. 1. oktober 2024 eller snarest muligt.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tom Bonnesen på 23 63 80 72 eller afdelingsleder Peter Ottosen på 30 71 60 75. Træffes ikke i uge 29.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 28. juli 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 32.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Skulkenborg 1, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076003