Læreruddannelsen søger engageret underviser til geografi og natur/teknologi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På UCL søger vi en fagligt kompetent og engageret underviser, som kan varetage undervisning ved læreruddannelsen i fagene geografi og natur/teknologi, indgå i forsknings- og udviklingsprojekter samt deltage i relevante efteruddannelsesaktiviteter.

Stillingen er forankret i Læreruddannelsen og med arbejdsopgaver i forskningsafdelingen.

Om stillingen

Læreruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, hvor vi arbejder vi målrettet på at sætte vores studerende i stand til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i grundskolen. Uddannelsen forbereder også studerende til videreuddannelse på f.eks. diplom- eller kandidatniveau.

I stillingen som adjunkt/lektor skal du kunne varetage undervisning i fagene Geografi og Natur/teknologi, opgaver med forskning og udvikling samt opgaver i tilknytning til efter- og videreuddannelsesområdet.

Arbejdet i forskningsafdelingen vil være knyttet til projekter i Naturfagsakademiet, NAFA, og der er mulighed for at udvikle og/eller deltage i projekter omkring STEM (science, technology, engineering og mathematics) relaterede problemstillinger.

På UCL har vi et stærkt samarbejde med andre professionshøjskoler og universiteter, og som adjunkt/lektor vil du blive en del af en arbejdsplads med et inspirerende undervisnings- og forskningsmiljø. Vi forventer, at du har lyst og evne til at indgå i samarbejder med naturfagsdidaktikere på såvel nationalt som internationalt niveau, og at du kan bidrage til øget aktivitet på forsknings- og udviklingsområdet ved UCL’s afdeling Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund.

Din profil

Du har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med ledelse, kolleger og studerende om udvikling af læreruddannelsen. Vi ønsker en fagligt ambitiøs kollega, som har kendskab til den nyeste viden inden for fagområderne og evner at gøre undervisningen relevant for praksis.

  • Du har en master- eller kandidatuddannelse inden for geografi (cand.scient) eller naturfagsdidaktik (f.eks. cand.pæd), og gerne en relevant Ph.D.-uddannelse eller erfaring med deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter.
  • Du kan varetage undervisning, vejledning og eksamener i fagene i geografi og natur-teknologi.
  • Du har stærke formidlingskompetencer, både mundtligt og skriftligt, og herunder gerne erfaring med publicering i fagligt relevante tidsskrifter og bøger.
  • Du kan indgå i faglige og tværfaglige samarbejdsrelationer, både med kolleger på uddannelsen og med partnere på skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
  • Du har lyst til at indgå i naturfagsdidaktiske forsknings- og udviklingsaktiviteter på grundskoleområdet og ved læreruddannelsen i et tæt samarbejde med undervisere og forskere i den faglige udviklingsgruppe i naturfag.
  • Du har lyst til at bidrage til udvikling af projektideer og ansøgninger, gennemføre projekter og bidrage til publicering.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes 1. september 2024 eller snarest derefter. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge.

Dit primære arbejdssted er Læreruddannelsen i Odense, Niels Bohrs Allé 1, men med mulighed for undervisning og mødevirksomhed på UCL’s øvrige adresser i Jelling, Vejle og Svendborg.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) samt Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.

Ved ansættelse som lektor ser vi ser gerne, at du er lektorbedømt efter Stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse m.m. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelses- og forskningsleder Klaus Levinsen på mail khle@ucl.dk eller tlf.: 4022 7626 eller docent i naturfags- og matematikdidaktik Morten Rask Petersen på mail mrpe@ucl.dk eller tlf.: 4015 7421.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig, Send din ansøgning, cv samt relevante bilag via vores hjemmeside www.ucl.dk/job senest den 29. juli 2024. Vi glæder os til at høre fra.

Vi forventer at holde samtaler den 5. og 6. august 2024. Til samtalen anvender vi en case som du får tilsendt sammen med invitation til samtalen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060753

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet