Implementering af nye regler om registrering af arbejdstid hos SDU - Bliv en del af vores HR-team

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Interesserer du dig for arbejdstidsområdet og vil du gerne vil være med til at implementere de nye regler om registrering af arbejdstid i en vigtig samfundsinstitution? Så er dette måske lige jobbet for dig.

På SDU er vi i fuld sving med at forberede os på implementeringen af de nye regler om registrering af daglig arbejdstid, der træder i kraft 1. juli. Formålet er at sikre den enkelte ansattes rettigheder, sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Arbejdstidsregistrering på SDU skal foretages under hensyn til universitetets akademiske værdier og kultur, friheden til selv at tilrettelægge sit arbejde og den udstrakte fleksibilitet, som kendetegner SDU. 

Ansvaret for arbejdstid ligger i SDU HR, og vi har organiseret arbejdet i et juridisk spor, et teknisk spor, et organisatorisk spor og et kommunikativt spor. Der er tæt sammenhæng mellem disse spor, og vi har etableret et team, så vi sikrer et nært samarbejde og koordinering mellem sporene. Du bliver en del af dette team. 
Derudover involverer forberedelsen bl.a. drøftelser i Hovedsamarbejdsudvalget og i SDU’s direktion. Sideløbende hermed er der dialog på tværs af universiteterne om en fælles tilgang til lovgivningen. En del af universitetets teknisk- og administrative medarbejdere registrerer allerede i dag arbejdstid, men for ledere og det videnskabelige personale er det en ny opgave. Vi arbejder på en systemløsning til tidsregistreringen, som forhåbentligt kan tages i brug hen over sommeren.

Dine primære arbejdsopgaver

•   Fortolkning, vejledning og rådgivning af kolleger, ledere, tillidsrepræsentanter og               decentrale HR-medarbejdere om reglerne på arbejdstidsområdet 
•   Udarbejdelse og vedligeholdelse samt formidling af retningslinjer og vejledninger; bl.a.       på SDUs interne net (SDUNet) 
•   Udarbejdelse og vedligeholde procesbeskrivelser med fokus på løbende forbedringer         af arbejdsprocesser og systemunderstøttelse af processer
•   Understøtte brugere i at bruge selvbetjeningsløsninger samt support af ledere og               medarbejdere ift. anvendelsen af systemet
•   Medvirke ved systemopsætning, så systemet understøtter gældende regler samt                 procesbeskrivelse
•   Udarbejde indstillinger til drøftelse i ledelsesfora og samarbejdsudvalg

Du vil derudover indgå i samarbejdet om andre drifts- og udviklingsopgaver inden for HR- området; bl.a. ferie/fravær og implementering af de nye regler om opsparing af frihed, der blev aftalt ved OK24. 

Det er en ny stilling, som du selv kan være med til at udvikle.

Om dig

•   Kendskab til arbejdstidsregler og interesse for at opbygge området på SDU. Det vil             også være godt med indsigt i statslige overenskomster/aftaler på universitetsområdet       samt kendskab relevant lovning, bl.a. GDPR-reglerne 
•   Udpræget teamplayer for hvem det er naturligt at samarbejde med mange forskellige         fagligheder og dele viden
•   Gode formidlings- og kommunikationsevner – i skrift og tale og på dansk og engelsk,         og gerne lyst til at undervise
•   Interesse for og gerne erfaring med at understøtte forandringsprocesser i                             organisationer, gerne ifm. digitalisering
•   Løsningsorienteret, serviceminded og manøvredygtig i politisk styret organisation 
•   Gode digitale kompetencer og god procesforståelse
•   Relevant videregående uddannelse, fx cand.jur. eller cand. merc. jur.

Vi tilbyder

•   En arbejdsplads med gode muligheder for faglig og personlig udvikling 
•   Stor selvstændighed i jobbet. Du planlægger selv din dag og tager ansvar for dine               opgaver
•   En arbejdsplads med højt til loftet, en uformel tone samt en åben og tillidsfuld ledelse
•   Ansættelse iht overenskomsten mellem Finansministeriet og AC. 
    Afhængigt af kvalifikationer sker indplacering som fuldmægtig, special- eller                        chefkonsulent, ligesom der vil være mulighed for at forhandle tillæg.
•   Arbejdsplads på Syddansk Universitet i Odense med mulighed for at arbejde fleksibelt.

Yderligere oplysninger kan fås chef for Ansatte Josephine Ingversen Lethenborg, tlf. 9350 7605.

Stillingen er på fuld tid og forventet startdato er den 1. august 2024.

Om SDU HR 

Arbejdet med HR på SDU på centralt niveau har til formål at understøtte SDU’s retning gennem en leverance af stærke HR-ydelser, der skal udvikles i samspil med resten af organisationen. HR-ydelserne skal være organiseret tydeligt i en struktur, som orienterer sig ud mod SDU, så det er nemt for organisationen at få os i tale og blive hjulpet. SDU HR består af følgende enheder: Ansatte, Løn, Arbejdsmiljø og Udvikling, HR Digital og Staben. Vi er ca. 55 medarbejdere i SDU HR.

Stillingen er placeret i Ansatte, hvor det forretningsmæssige ansvar for arbejdstidsområdet ligger. Ansatte, der består af 18 medarbejdere, varetager de personaleadministrative opgaver ifm. med rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere på SDU, herunder også international rekruttering samt ferie / fravær og har også ansvaret for drift og udvikling af disse processer. 

Vi arbejder på at skabe en administrationskultur med fokus på løbende forbedringer, så vi kan skabe sammenhæng i den administrative opgaveløsning, have brugerfokus og sikre effektive processer.

Der er ansøgningsfrist onsdag den 12. juni 2024 kl. 23.59.59.

Første runde ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. juni 2024, anden runde i ugen efter.

Om SDU                
SDU har 5 fakulteter, 1 fællesområde og 6 campusser med forsknings- og uddannelsesaktiviteter: Odense, Esbjerg, Kolding, København, Slagelse og Sønderborg. Denne struktur understøtter SDU’s bestræbelser på at medvirke til at sikre en positiv udvikling regionalt og nationalt. Klik her for at læse mere om SDU.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059338

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet