Engageret medarbejder med stærke HR-kompetencer og god procesforståelse til SDU HR

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med personaleadministration, er du serviceorienteret og motiveres du af en bred opgaveportefølje med både drift og udvikling? Så er du måske den HR-medarbejder vi søger. 

Du kan blive en del af vores team med 18 dygtige og engagerede kolleger, der på forskellig vis servicerer SDU´s institutter og områder inden for de personaleadministrative processer fra rekruttering til fratrædelse.

Ansatte, SDU HR er procesejer ift. de personaleadministrative processer, der behandles i vores HR-system, HCM og ORC, og vi har fokus på procesudvikling og optimering i tæt samarbejde med vore kolleger i SDU HR og HR-medarbejdere og ledere på fakulteter og institutter. 

Hverdagen er præget af stor variation og vi lægger vægt på at anvende hinandens styrker og kompetencer til at nå i mål med arbejdsopgaverne. Videndeling og samarbejde er nøgleværdier for os. 

Dine arbejdsopgaver består bl.a. i:

  • Sagsbehandling og legalitetskontrol ift. stillingsopslag, udarbejdelse af ansættelsesbeviser, herunder beregning af anciennitet og lønindplacering, ændringer i eksisterende ansættelser samt fratrædelser. En stadig større del af del af behandlingen sker i vores HR-system (Oracle Human Capital Management (HCM) og Oracle Recruiting (ORC).
  • Personaleadministrativ rådgivning af ledere og HR-medarbejdere
  • Vejledning af brugerne på SDU i anvendelsen af ORC og HCM
  • Medvirke til at forbedre de personaleadministrative processer, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af skabeloner og vejledninger.

Vi lægger stor vægt på, at alle kan hjælpe på tværs af arbejdsområderne, når det er nødvendigt. 

Digitalisering har høj prioritet, og du vil blive involveret i udviklingsprojekter. 

Din profil:

Vi søger en kompetent holdspiller, der også kan arbejde selvstændigt. Du har erfaring fra lignende stilling, og vi lægger vægt på at du har:

  • Relevant akademisk uddannelse eller en baggrund med kontoruddannelse/professionsbachelor 
  • Erfaring og lyst til at arbejde med personaleadministration, gerne kendskab til det statslige område    
  • Du har god systemforståelse, lyst til – og gerne erfaring med - at arbejde med forbedring, standardisering og optimering af administrative processer - til de fungerer. 
  • Du er omhyggelig og kan samtidig få sager ekspederet  
  • Du er imødekommende og har blik for brugernes behov 
  • Gode sprogkundskaber i skrift og tale på dansk og engelsk  
  • God erfaring med samarbejde og videndeling på tværs af forskellige fagligheder
  • Du bidrager til den gode trivsel på arbejdspladsen og har lyst til at arbejde i en vigtig samfundsinstitution.

Vi tilbyder:

  • Afhængig af baggrund og kvalifikationer sker ansættelse enten i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT. Det er muligt at forhandle tillæg efter kvalifikationer. 
  • En spændende arbejdsplads med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. 
  • En arbejdsplads med højt til loftet, uformel omgangstone og en åben og tillidsfuld ledelse 
  • Arbejdsplads, Syddansk Universitet i Odense. 

Stillingen er på fuld tid og forventet startdato er den 1. maj 2024.

Om SDU HR

Omverdenen og ønsker til HR ændrer sig hele tiden. Vi får stadigt større og mere differentierede krav til, hvordan vi skal arbejde med HR-emner via f.eks. øget digitalisering og internationalisering, øget fokus på ligestilling, og ændret tilgang til og rammer for rekruttering, kompetenceudvikling, karriereveje samt god ledelse på SDU.

Arbejdet med HR på SDU på centralt niveau har til formål at understøtte SDU’s retning gennem en leverance af stærke HR-ydelser, der skal udvikles i samspil med resten af organisationen. HR-ydelserne er organiseret tydeligt i en struktur, som orienterer sig ud mod SDU, så det er nemt for organisationen at få os i tale og blive hjulpet. SDU HR består af følgende enheder: Ansatte, Løn, Arbejdsmiljø og Udvikling, HR Digital og Staben.

Vi arbejder på at skabe en administrationskultur med fokus på løbende forbedringer, så vi kan skabe sammenhæng i den administrative opgaveløsning, have brugerfokus og sikre effektive processer.

Der er ca. 4000 ansatte på SDU og en lang række overenskomster og aftaler finder anvendelse på universitetet. Lønudbetaling sker i Statens Lønsystem (SLS) og varetages af Løn.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chef for Ansatte, Josephine I. Lethenborg, tlf. 93 50 76 05 eller jil@sdu.dk .

Ansøgningsfrist er den 11. marts 2024 kl. 23.59.59.

Vi forventer at holde første runde samtaler den 13. marts 2024 og anden runde samtaler den 18. marts 2024.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003593

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet