Assisterende Rehabiliteringsleder til Kollegiet Roesskovsvej

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for det socialpsykiatriske område og unge med forskellige sindslidelser
Er du en nærværende leder med administrativ flair og fokus på udvikling, sparring og samarbejde.? Så er du måske vores nye assisterende rehabiliteringsleder på Kollegiet Roesskovsvej pr. 1.november 2023.


Hvem er vi?
Vi er et socialpsykiatrisk kollegie for unge med en forskellige sindslidelser.
Her bor 31 unge mellem 18 og 35 år. Alle er i et midlertidigt rehabiliteringsforløb, der kan vare op til 3 år. Herefter er det hensigten, at den unge kan flytte i egen bolig. Vi har 3 udredningspladser hvor varigheden af forløbet er 3 mdr.

Hos os arbejder vi alle med individuelle rehabiliteringsindsatser tilpasset den enkelte borger. Vi er meget optagede af, at alle vores indsatser er et samarbejde med borgeren, hvor indsatsen har fokus på at styrke selvstændigheden og give den unge de nødvendige færdigheder, både socialt og praktisk, og dermed det bedste udgangspunkt for at kunne leve et velfungerende og uafhængigt liv, når de flytter i egen bolig.

Vores filosofi er, at alle stemmer er lige vigtige og skal høres, og vi har en meget ligeværdig tilgang til vores borgere og til hinanden i personalegruppen.  

Dedikerede medarbejdere og et ligeværdigt ledelsessamarbejde
Vi er 30 dygtige og dedikerede medarbejdere på kollegiet med faglig baggrund som ergoterapeuter, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, psykomotorisk terapeut og socialrådgivere. Vi er inddelt i fire teams, der er tværfagligt sammensat, så alle kompetencer er bredt repræsenteret. Vores borgere er fordelt på de fire teams, hvor vi sammen støtter op omkring borgerens drøm med livet. Vores borgere inviteres med til teammøder, hvor de selv er med til at evaluere, sætte mål og planlægge deres forløb.

Det kendetegner vores arbejdsplads, at vi er meget ordentlige og respektfulde i forhold til samarbejdet med hinanden og borgerne. Vi er en fagligt stærk gruppe, med diversitet inden for køn, alder og anciennitet. Det skaber en rigtig god dynamik, hvor kombinationen af erfaring og nye perspektiver skaber det bedste udgangspunkt for udvikling og samarbejde – og det bedste fundament for vores borgere.

Hvert team har desuden teammøder hver 14. dag, hvor der er fokus på faglig udvikling.

Rehabiliteringsleder Gertie har været leder på Roesskovsvej i 9 år og har arbejdet som leder i både plejesektoren og indenfor psykiatrien i mange år. Gertie ønsker sig en lederkollega, der har lige så meget fokus på samskabelse og udvikling som hende: ”Det er vigtigt for mig, at vi kan udfordre hinanden og spille hinanden bedre. Det er en styrke, at vi kan have forskellige faglige perspektiver og indgangsvinkler, så vi kan udvikle hinanden og vores praksis - sammen. Samtidig er det vigtigt, at vi kan være uhøjtidelige sammen, gerne med humor som en daglig ingrediens”.

Om jobbet
Vi vil gerne have en fagligt stærk personaleleder, der virkelig vil vores borgergruppe, og som har lyst til at bedrive nær og vedkommende ledelse i det daglige - med tæt kontakt til både medarbejdere og kollegianerne.

Ligesom du:

  • skal bedrive ledelse i tæt samarbejde med rehabiliteringslederen
  • skal have et ønske om være dedikeret til det meget nære ledelsesarbejde, sammen med de unge, netværket og medarbejderne
  • skal have detaljeret indblik og viden om hver enkelt borgers rehabiliteringsforløb
  • får medansvar for den faglige udvikling
  • er medansvarlig for at der er stort fokus på trivsel samt en høj grad af social kapital
  • får medansvar for at udnytte ressourcerne bedst muligt
  • er medansvarlig for implementeringen og oversættelsen af politiske og organisatoriske beslutninger

Det er også dig, der er primær ansvarlig for at lede og motivere medarbejderne i det daglige samt udarbejde vagtplaner og varetage de mere administrative ledelsesopgaver.

Om dig
Vi har mange ønsker og forventninger til vores kommende leder. Vi ønsker en assisterende leder, der:
  • har ledelseserfaring og en uddannelse inden for det sundheds- eller socialfaglige felt samt efteruddannelse i ledelse på diplomniveau - eller på sigt er  parat til at påbegynde den
  • er en synlig og tydelig leder, som kan motivere og understøtte den daglige praksis og sikre fælles retning i processer.
  • ikke går udenom eller holder dig tilbage ved udsigten til at møde vanskeligheder eller personlig modstand
  • har let ved at være i centrum
  • har erfaring med målgruppen og fokus på vigtigheden af netværkssamarbejdet og inddrager netværket som en naturlig del af borgernes ressourcer
  • kan oversætte og meningsgive visioner til hverdagens kerneopgave
  • har erfaring med og flair for systematisk at arbejde med administrative opgaver som arbejdsplanlægning, arbejdstidsregler mm.

Hvad får du?
Hvis du vælger os som din nye arbejdsplads, kan vi garantere en fantastisk borgergruppe, ledelsesmæssig opbakning, sparring og faglig udvikling samt en dedikeret medarbejdergruppe: ”Vi er en medarbejdergruppe, der er nysgerrige, kreative og som gerne vil udfordres og udvikle os. Vi er nogle ”JA-sigere”, vi har kampgejst, god humor og så har vi et rigtig godt arbejdsmiljø - vi interesserer os for hinanden - vi sparrer og støtter hinanden i det daglige”. (Helle, Mads og Trine, sygeplejersker & pædagog)

Derudover får du:
  • løbende ledersupervision med en ekstern supervisor
  • Een mentor, der er en leder på dit niveau fra en anden arbejdsplads fra Forløb Sind
  • et veltilrettelagt onboardingforløb
  • fleksibilitet og medbestemmelse, hvor du sammen med din leder får skabt en hverdag, hvor du kan arbejde med det, du er bedst til og som giver dig værdi og energi
  • mulighed for kompetenceudvikling. Når du er landet godt i din stilling - efter ca.1 år i praksis - tilbydes du Diplom i Ledelse
  • du bliver en del af et lederteam sammen med de assisterende rehabiliteringsledere i sind
  • en engageret og tværfaglig sammensat medarbejdergruppe, som brænder for det rehabiliterende arbejde i samarbejde med de unge
  • en arbejdsplads hvor vi kan lide at være sammen til forskellige private arrangementer.
Du bliver desuden en del af en del af Fyns største arbejdsplads med gode udviklings- og karrieremuligheder - og mulighed for at få et stort og værdifuldt netværk med mange dygtige og kompetente kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse ønskes senest pr. 1. November 2023.

Vil du vide mere?
Læs mere om os på vores hjemmeside.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Gertie Egedal Sørensen på 2048 2214.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er lørdag den 3. september 2023.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde onsdag den 13. september 2023 og 2. samtalerunde torsdag den 21. september 2023. Kandidater, som inviteres til 2. samtale, vil blive bedt om at gennemføre en personprofil i dagene efter 1. samtale samt præsentere referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Roesskovsvej 38, Bolbro, 5200 Odense V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=bc45a9fc-97b4-4dbd-b49c-2c91c610a9f4

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888184

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet