BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi mangler en alsidig kontorfunktionær på deltid i Miljøstyrelsens HR, Lønsum & Analyse enhed. Ønsker du at bidrage til praktiske og administrative opgaver, som understøtter enhedens drift. Så er du måske vores nye kollega i HR, Lønsum & Analyse.
Om Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.
Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1200 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.
HR, Lønsum & Analyse
HR, Lønsum & Analyse sikrer Miljøstyrelsens lønsumsforbrug, lønstruktur samt yder strategisk vejledning og rådgivning til styrelsens mere end 40 personaleledere. Vi vægter relationer højt både internt og eksternt, for at kunne yde den rigtige og kvalitative rådgivning over for vores samarbejdspartnere. Derudover udarbejder vi ledelsesinformation, HR-analyser,
HR-digitalisering og sagsfremstillinger til direktionen.
Stillingen oprettes i forbindelse med styrelsens nye strategi, hvor enheden har gentænkt sine serviceydelser for at skabe én indgang pr. direktørområde med tilhørende personaleledere. Vi har derfor brug for alsidig kontorfunktionær, som kan hjælpe med at understøtte os i den daglige drift.
Enheden er kendetegnet ved høje faglige ambitioner, højt til loftet, frihed under ansvar, stor fleksibilitet, godt humør samt tværgående drøftelser og sparring på opgaver. Vi fokuserer på at levere høj faglig kvalitet, samarbejde og service.
Synes du at enheden lyder interessent, men ikke synes du har profilen som kontorfunktionær, så søger vi aktuelt også en HR-rådgiver. Du kan finde denne stilling på mst.dk/job.
Om stillingen
Du vil hos os få et spændende og afvekslende job, hvor du spiller en vigtig rolle i driften af enheden.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Administrere vores enhedspostkasse herunder svare på og fordele mails.
- Journalisere og følge op på vores bestillinger.
- Udføre administrative opgaver i en fleksibel hverdag, hvor der løbende er behov for løsning af ad hoc opgaver.
- Være med til at planlægge arrangementer og møder, bl.a. bookinger, tilmeldinger og bestilling af rejser og forplejning.
- Lettere opgaver indenfor GDPR og kvalitetsledelsessystem.
Din profil
Du har en administrativ uddannelse og trives med at håndtere en afvekslende hverdag og forskelligartede opgaver. Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:
- Har erfaring med arbejdet i en offentlig myndighed.
- Er vant til at arbejde med journalsystemer, Word, Excel og Outlook og har let ved at sætte dig ind i nye IT-systemer.
- Kan arbejde selvstændigt og tager initiativ.
- Er løsningsorienteret og serviceminded i din tilgang til kollegaer og opgaver og følger sagerne til dørs.
- Er struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag med mange opgaver og korte deadlines.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet vil være i Odense C, vores hovedadresse er på Tolderlundsvej 5.
Stillingen er i udgangspunkt på 25 timer/ugentligt ønskes besat pr. 1. august 2024 eller snarest derefter.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Personalechef Peter Beiter på
tlf. 2565 0240 eller funktionsleder Jens Chr. Jensen på tlf. 2053 0524.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest torsdag den 13. juni. 2024 kl. 12.00.
Samtaler afholdes onsdag den 19. juni 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (25-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej , 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058703