Adjunkt/lektor inden for sundhedsfaglig videreuddannelse og praksisudvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Adjunkt/lektor søges til Sundhed og Socialt Arbejde inden for sundhedsfaglig videreuddannelse og praksisudvikling.

Er du engageret i sundhedsfaglig kompetenceudvikling, og kan du bidrage til videreuddannelse og praksisudvikling i et sundhedsvæsen under forandring? Har du lyst til at arbejde både som underviser, uddannelseskonsulent og facilitator af praksisnære lærings- og forandringsprocesser? Så er du måske vores nye kollega i Sundhed, Socialt Arbejde og Velfærdsforskning.

Afdelingen varetager vidensbaseret kompetence- og praksisudvikling målrettet både det kommunale og det regionale sundhedsvæsen. Til denne stilling lægger vi vægt på, at du har erfaring med at tilrettelægge og gennemføre læreprocesser som undervisning, formidling og/eller vejledning, samt bedømmelse i en sundhedsfaglig praksis eller på en uddannelsesinstitution.

Dine opgaver

  • varetage undervisning, konsulentfunktioner og projektledelse på uddannelses- og udviklingsopgaver
  • udvikle, planlægge, koordinere og kvalitetssikre kompetence- og praksisudvikling i samarbejde med interne kolleger og aftagere fra praksis
  • identificere kompetencebehov i sundhedsvæsenet og være opsøgende i forhold til at udvikle relevante tilbud om kompetenceudvikling rettet mod det sundhedsfaglige arbejde
  • skabe og vedligeholde interne og eksterne faglige netværk på det sundhedsfaglige felt
  • samarbejde med UCL’s grunduddannelser og forskningsområder om uddannelses- og udviklingsopgaver

Din profil

  • du har en sundhedsfaglig professionsuddannelse med en relevant overbygning i form af master- eller kandidatuddannelse og evt. ph.d.
  • du har undervisningserfaring
  • du har klinisk erfaring fra det kommunale eller regionale sundhedsvæsen
  • du kan koordinere og lede samarbejde om uddannelsesopgaver
  • du kan skabe stærke samarbejdsrelationer både internt og eksternt.
  • du har forståelse for udbud af videreuddannelse på markedsvilkår og kompetence til at håndtere økonomiske rammer i en indtægtsdækket virksomhed
  • du trives i et uformelt arbejdsmiljø hvor der til tider højt tempo

Vi tilbyder

  • en grundig introduktion til konsulentfunktionen og mulighed for at vælge selvstændige ansvarsområder
  • afvekslende og udviklende arbejdsopgaver på det sundhedsfaglige uddannelsesområde
  • teamsamarbejde med konsulenter, forskere og undervisere
  • et selvstændigt og ansvarsfuldt job med mulighed for at præge den sundhedsfaglige praksis
  • et professionelt, travlt og uhøjtideligt team af engagerede kolleger

I Sundhed, Socialt Arbejde og Velfærdsforskning arbejder 21 uddannelsesfaglige medarbejdere, konsulenter og forskere. Afdelingen er en ud af fire afdelinger i Området for Kompetence og Organisationsudvikling, som arbejder med videreuddannelse. De øvrige afdelinger er Ledelse og Organisation, Business og Teknologi samt Pædagogik, Læring og Undervisningsmidler.

Arbejdssted

Dit primære arbejdssted vil være Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M., men der vil også forekomme undervisning på vores campus i Vejle.

Løn og ansættelsesforhold

Du bliver ansat den 1. marts 2024 eller snarest derefter. Stillingen er på fuld tid, hvilket svarer til 37 i gennemsnit pr. uge.

Ansættelsen sker efter Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010. Hvis du har en anden uddannelse/baggrund, så ansættes der efter den pågældende overenskomst eller organisationsaftale.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.

Ved ansættelse som lektor ser vi ser gerne, at du er lektorbedømt efter Stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse m.m. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende sundhedsfaglig uddannelseskonsulent Kirsten Honoré på mobil 21 36 67 02 eller mail kirh@ucl.dk, du kan også kontakte afdelings- og forskningschef Peter Sørensen på mobil 24 24 66 22 eller mail peso1@ucl.dk.

Vi forventer at afholde samtaler den 23. januar 2024 og evt. anden samtale den 30. januar 2024.

Ansøgning

Kan du genkende dig selv i ovenstående beskrivelse så send din ansøgning og relevante bilag via vores rekrutteringssystem på www.ucl.dk/job senest den 19. januar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968385

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet