BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med digitalisering, og motiveres du af at drifte og udvikle IT-systemer, så de kan understøtte de forretningsmæssige opgaver? Så er du måske den tekniske projektleder vi søger.
Vi er ambitiøse ift. anvendelsen af systemer, der skal understøtte sammenhængende, effektive og brugervenlige administrative HR processer på SDU.
Bliv en del af et stærkt team
SDU HR er systemejer for en række HR systemer og det vil sige at ansvaret for såvel den forretningsmæssige og tekniske drift og udvikling ligger i afdelingen. HR Digital er ansvarlig for drift og digital udvikling af HCM og flere andre systemer. Den tekniske drift sker i samarbejde med SDU IT, ligesom HR Digital indgår i samarbejde om drift og udvikling af HCM med flere større universiteter og med internationale leverandører.
I HR Digital gør vi brug af hinandens styrker og kompetencer til at nå i mål med arbejdsopgaverne. Videndeling og samarbejde er essentielt for at vi lykkes. Derudover er vi en social kollegagruppe med en positiv ånd, hvor succeser fejres i dagligdagen.
Din faglige ballast og erfaring med IT-systemer
Med din faglige ballast og erfaring med IT-systemer arbejder du systematisk, målrettet og selvstændigt for at vejlede og understøtte SDU’s brug af HR systemerne, samtidigt med at du evner at navigere i en kompleks organisation med forskellige samarbejdspartnere og leverandører.
Hverdagen er præget af stor variation med fokus på drift og support af organisationen i HR systemerne, så samspillet mellem systemet og HR-relaterede opgaver på SDU forbedres. Vi håndterer store mængder persondata, så det er vigtigt, at du har en god forståelse for GDPR.
Dine arbejdsopgaver består bl.a. i
- At drive driftsudviklingsopgaver
- Daglig drift af HR systemer - herunder teknisk opsætning af eksempelvis organisationsændringer, fejlretning på stamdata og fraværsdata samt systemopsætningsændringer
- Opsætning og vedligehold af systemroller i systemet samt revision af disse
- Second level support af HR-kollegerne i SDU HR og på fakulteter og institutter
- Test af kvartalsopdateringer, herunder fokus på at systemet lever op til gældende GDPR-regler
- Test af nye funktionaliteter
En kompetent holdspiller
Vi søger en kompetent holdspiller, der også kan arbejde selvstændigt. Du har erfaring fra lignende stilling, og vi lægger vægt på, at du har:
- Relevant akademisk uddannelse
- Udpræget logisk og analytisk sans
- Projektledererfaring
- Godt kendskab til GDPR-reglerne
- Gode sprogkundskaber i skrift og tale på dansk og engelsk
- God erfaring med samarbejde og videndeling på tværs af mange forskellige fagligheder kombineret med evnen til at sikre fremdrift
- Godt overblik og løsningsorienteret tilgang til opgaverne
Det er en fordel, hvis du har kendskab til HR-processer, Oracle applikationer og erfaring med digital understøttelse af forretningsgange.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Stor selvstændighed i jobbet, hvor du selv planlægger din dag og tager ansvar for dine opgaver
- En arbejdsplads med højt til loftet, en uformel tone samt en åben og tillidsfuld ledelse
Der er tale om en fast stilling på fuld tid.
Har du lyst til at være med?
Ansøgningsfristen er søndag den 10. marts 2024 kl. 23.59.59.
Første runde ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 14. marts 2024 og anden runde onsdag den 20. marts 2024.
Ansættelsen er med start den 1. maj 2024, eller snarest muligt.
Yderligere oplysninger kan fås hos Chef for HR Digital Morten Lehm, tlf 61931538.
Om SDU HR
Omverdenen og ønsker til HR ændrer sig hele tiden. Vi får stadigt større og mere differentierede krav til, hvordan vi skal arbejde med HR-emner via f.eks. øget digitalisering.
Arbejdet med HR på SDU på centralt niveau har til formål at understøtte SDU’s retning gennem en leverance af stærke HR-ydelser, der skal udvikles i samspil med resten af organisationen. HR-ydelserne skal være organiseret tydeligt i en struktur, som orienterer sig ud mod SDU, så det er nemt for organisationen at få os i tale og blive hjulpet. SDU HR består af følgende enheder: Ansatte, Løn, Arbejdsmiljø og Udvikling, HR Digital og Staben. Vi er ca. 55 medarbejdere i SDU HR.
Om SDU
SDU har 5 fakulteter, 1 fællesområde og 6 campusser med forsknings- og uddannelsesaktiviteter: Odense, Esbjerg, Kolding, København, Slagelse og Sønderborg. Denne struktur understøtter SDU’s bestræbelser på at medvirke til at sikre en positiv udvikling regionalt og nationalt. Klik her for at læse mere om SDU.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Afhængigt af kvalifikationer sker indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent, ligesom der vil være mulighed for at forhandle tillæg.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998790