BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du indbegrebet af en faglig stærk socialrådgiver? Har du et stærkt beskæftigelsesfokus og troen på, at alle unge kan blive en del af arbejdsmarkedet? Kan du være både være myndighed og indsats? Så er det dig vi søger!
Vi har brug for nye kolleger med et skarpt beskæftigelsesblik, der tror på de unge. Odense Kommune vil forebygge, at unge får førtidspension og dermed ikke er en del af arbejdsmarkedet. Derfor har Byrådet bevilliget midler til Uddannelsesrådgivningen.
Målgruppen for indsatsen er aktivitetsparate unge, der ligger mellem psykiatri- og beskæftigelsestilbud, unge som er i mistrivsel eller misbrug.
Vi arbejder med de mest virksomme elementer fra IPS og har hyppig kontakt med den unge. Som rådgiver har du derfor færre sager for at kunne dedikere mere tid til hver enkelt ung. Derudover vil du også fungere også som mentor for de unge, du er tilknyttet.
Vi er en myndighedsafdeling med fokus på at skabe de gode løsninger for vores unge, og vi arbejder målrettet med at være den gode samarbejdspartner – dette både hos os selv, på tværs af organisationen og uden for organisationen.
Vi har fokus på kerneopgaven og vil gerne levere høj kvalitet, dele vores viden og skabe de rette rammer for løsningen af opgaven. Vi har mange samarbejdspartnere, som alle bidrager med deres forskellige fagligheder til den unges Én Plan – faglig inddragelse på tværs er således en vigtig opgave.
Om jobbet
I Uddannelsesrådgivningen 3 har vi ansvaret for de aktivitetsparate unge, der modtager uddannelseshjælp, unge i ressourceforløb og unge i STU-forløb.
Opgaven i det nye team som uddannelsesrådgiver spænder bredt:
- Med den unges perspektiv i fokus, afholder vi motiverende jobsamtaler med de unge og understøtter dem på deres vej til selvforsørgelse
- Fokus på virksomhedsrettede forløb (praktik og løntilskud) med fokus på afklaring og opkvalificering personlige, faglige og sociale kompetencer.
- Vi iværksætter uddannelses- og virksomhedsrettede forløb med et særligt fokus på ordinære timer
- Vi afholder flerpartssamtaler med relevante samarbejdspartnere, hvor vi følger op på de iværksatte indsatser
- Gennem høj skriftlighed, systematik, gode administrative evner og høj faglighed, sikrer vi, at lovgivningen overholdes og at de unge understøttes i deres hurtigste vej til fastholdelse i beskæftigelse og/eller uddannelse
- Efterværnsindsats i op til et år
I samtalerne skal du kunne bevare det beskæftigelsesrettede fokus, hvor der sammen med borgeren drøftes uddannelses- eller jobmål samt arbejdes med den unges CV.
Med en individuel tilgang til borgerne, skal en tidlig og aktiv indsats således prioriteres højt.
- Det bliver din opgave at navigere som myndighed overfor aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere samt fungere som mentor for de unge
- Du kan formidle og arbejde efter beskæftigelseslovgivningen
- Konkret kommer du til at varetage den beskæftigelsesrettede indsats, hvor du igennem et tæt samarbejde med den unge og relevante samarbejdspersoner som f.eks. jobkonsulenter, skal tilrettelægge en plan for den enkelte unge
- Som uddannelsesrådgiver er det derfor vigtigt at have lyst og evne til at samarbejde på tværs, ligesom det er vigtigt at sætte sig ind i ny lovgivning og forstå konsekvenserne i forhold til hidtidig praksis
For kollegaerne i Uddannelsesrådgivningen 3 er det vigtigt, at vores nye kollega er:
- Socialrådgiver
- Har lyst til at arbejde med de unge med komplekse problemer
- Har et stærk beskæftigelsesfokus
- Tror på de unge og ser udviklingsmuligheder
- Er tillidsvækkende med en stærk gennemslagskraft
- Har humor
- Vil samarbejdet med andre
- Kan arbejde struktureret, systematisk og helhedsorienteret med en naturlig sans for prioritering af arbejdsopgaver
- Kan motivere, inspirere – og være med til at udvikle nye metoder
- Kan kommunikere klart på skrift og i tale
- Du har lyst til at opsøge ny viden for at udvikle dig fagligt
- Du tør begå fejl og lære af dem
I Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er det fælles ungeperspektiv forpligtende. Derfor arbejder vi ud fra 3 bærende principper, som vi skal efterleve i vores arbejde med de unge.
- Vi opgiver aldrig en ung
- Vi giver alle unge valgmuligheder
- Vi er sekundære i de unges liv
Stillingen giver mulighed for at få indblik i Odense Kommunes forvaltning og organisation, ligesom du har mulighed for personlig udvikling i et spændende og selvstændigt job – på Fyns største arbejdsplads.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt med fleksibel arbejdstid. Tiltrædelse er den 1. januar 2025. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Bechsgaard Høgh på 61 61 23 60. Der er også mulighed for at kontakte TR Helle Ingwersen på 21 15 62 52 eller hecai@odense.dk. Send gerne en sms eller mail og du vil blive kontaktet.
Du kan læse mere om Odense Kommune som arbejdssted og om forvaltningen på Odense Kommunes hjemmeside. Her kan du også læse meget mere om vores beskæftigelsespolitik, vores strategi for mødet med borgeren og vores uddannelsesstrategi.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er torsdag den 21. november 2024. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 26. november 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Vindegade 18, 2., 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6144429