Receptionist til integrationshuset i Odense

Profilbillede
dato

Vil du være med til at skabe fundamentet for en god integration? Er du åben, serviceminded og smilende og er du samtidig god til at strukturere og koordinere? Og er du klar til at træde ind i en nyoprettet stilling i en nyoprettet afdeling, hvor praksis og arbejdsgange ikke er givet på forhånd? Så er det måske dig vi søger.

Om jobbet
Integrationshuset kommer til at favne både integrationsborgere og overgangsydelsesmodtagere. Fælles for disse borgere er at de vil have deres daglige gang i huset.
  
Målet for alle er selvforsørgelse, men herud over er det at give vores borgere et solidt fundament for at blive- og være aktive medborger i det Odenseanske samfund, og her får du som receptionist en helt afgørende rolle. Din hverdag vil være bestå af at passe receptionen i vores nye integrationshus samtidig med, at du varetager forskellige administrative opgaver for alle tre afdelinger.

Det betyder at din arbejdsdag både vil bestå af den direkte borgerkontakt, når du tager imod og hjælper borgerne godt videre til de aktiviteter de skal deltage i, og så vil du samtidig varetage en portefølje af administrative/koordinerende opgaver.

Borgerne som kommer i huset, vil som udgangspunkt deltage i aktiviteter i 37 timer om ugen, bestående af danskundervisning, virksomhedsrettede aktiviteter, samtaler med jobrådgivere og jobkonsulenter samt undervisning i fag, hvor fællesnævneren vil være målet om, at borgerne bliver aktive medborgere.

Receptionen vil være borgerens første møde med integrationshuset, det er derfor vigtig at borgerne bliver mødt med høj service og faglighed. Den primære opgave er, at borgerne bliver guidet til det korrekte sted i huset og oplever en god og professional service, hvor der bliver taget hånd om de problemstillinger de står over for. Det gode samarbejde med borgeren starter allerede her og er med til at samarbejdet med jobrådgivere, konsulenter, undervisere mv. starter i en positiv stemning. Samtidig er borgergruppen der henvender sig bred og det er således borgere der er på tærsklen til at fortsætte videre ud i job, men der vil også være borgere der qua deres situation, kan være sårbare og/eller syge, traumatiserede osv. Fælles for dem alle er, at de i større eller mindre grad vil have udfordringer med det danske sprog. Det er derfor et must, at du er serviceminded, tillidsvækkende og forstår hvad det vil sige at hjælpe folk godt videre, uanset hvad deres henvendelse drejer sig om.

Indholdet i den administrative funktion er ikke færdigbeskrevet endnu, men man kan forestille sig at det bl.a. vil dreje sig om hjælp til skemalægning, modtage sygemeldinger fra borgere, arbejde med data samt træk forskellige lister. Her vil du selv skulle være med til at udfylde indholdet, som vil udvikle sig over tid ud fra de behov der er og opstår når sådan et hus skal drives. Du er derfor hurtigt til at se hvordan vi kan gøre tingene smart og hvad vi har behov for af administrativ understøttelse for det bedst mulige resultat.

Om dig
Du har et højt servicegen og kan favne bredt, du er struktureret og datadrevet og herud over kan du se dig selv i nedenstående:

  • Er uddannet inden for kontor/som koordinator eller har anden relevant uddannelsesmæssig baggrund, der giver dig de faglige forudsætninger for at varetage et arbejde der både består af receptionistopgaver og opgaver af mere administrativ/koordinerende funktion.
  • Har gerne indgående erfaring med administrative opgaver inden for beskæftigelsesområdet.
  • Arbejder systematisk, effektivt og løsningsorienteret med mange forskellige opgaver, hvor præcision er en vigtig faktor.
  • Kan møde alle typer borgere og yde service med høj faglighed således de bliver guidet godt videre.
  • Er positiv og kan lide at skabe resultater for den enkelte. Du formår således skabe den gode og positive relation til borgeren og kan håndtere og nedtrappe konflikter, hvis de skulle opstå. 
  • Er selvstændig og ikke er bange for at handle, hvis der opstår nye spørgsmål/problemstillinger i arbejdet, men ved samtidig præcis hvornår samarbejde og sparring er en nødvendighed for at løse opgaven.
  • Er klar over- og kan navigere i, at det er helt nyt integrationshus der skal bygges op. Du vil derfor være med til at sætte dit præg på opgaven, men må samtidig også forvente at der vil være ting der falder på plads løbende og der ikke nødvendigvis findes et svar eller arbejdsgang på alt fra start.
  • Trives med mange og forskelligartede opgaver på samme tid uden at miste systematik og grundighed. 
  • Har stor respekt for at arbejde i en politisk styret organisation, hvor også det administrative skal udføres lovmedholdeligt og korrekt. 
  • Har lyst til en hverdag der kan være hektisk med mange spændende udfordringer. 
  • Er velbevandret i IT-fagsystemer såsom Momentum, Workforceplanner, outlook, sharepoint samt SBSYS osv.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig muligheden for at være med til at opbygge et helt nyt og spændende integrationshus hvor vi tænker i helheder og ser og udvikler borgernes ressourcer.

Målet er at skabe et stærkt arbejdsfællesskab hvor bl.a. sparring, feedback og tydelig- og støttende ledelse er selvfølgeligheder. Derfor bliver det også et hus, hvor vi kommer til at arbejde faktuelt, systematisk og målorienteret ift. at blive bedre og dygtigere og hvor relevant data vil blive inddraget som en naturlig og stor del af vores beslutningsgrundlag.

Herudover tilbyder vi en organisation i bevægelse, spændende arbejdsopgaver samt dygtige kollegaer både i det nære og på tværs af hele Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Arbejdspladsen vil være beliggende centralt Odense C, i nærhed af muligheder for offentlig transport.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Aflønning for stillingen vil tage udgangspunkt i HK-overenskomst.

Stillingen er på fuld tid og til besættelse pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marie Michelsen på tlf.nr. 20 53 33 44.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 12. maj 2024. Samtaler forventes afholdt den 21. maj 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Tolderlundsvej 2, 3., 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033258

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet