Lønkonsulent til daginstitutioner i teamorienteret miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Brænder du for løn- og personaleopgaver, og vil du være en del af et hold med meget team orienterede kollegaer?

Har du god erfaring, lyst og de rigtige kompetencer til at løse de opgaver, der er i stillingen, så imødeser vi din ansøgning.

Hos Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) administrerer og servicerer vi selvejende og private institutioner. 

Vores team, som har adresse i Odense S, består p.t. af 5 lønkonsulenter og 1 personalejurist.

Internt har vi et tæt samarbejde med vores økonomiteam i Odense, samt vores 6 lønkonsulenter, som varetager løn- og personaleopgaver fra vores kontor i Allerød. 

På kontoret i Odense er vi 11 medarbejdere, og i Allerød 20 medarbejdere – samt 3 kørende konsulenter, så vi samlet er 34 ansatte. 

Hovedarbejdsopgaverne i den ledige stilling er indenfor daginstitutionsområdet, hvor du vil få ansvaret for dine egne selvejende og private institutioner i forhold til:

  • Lønsagsbehandling (time og månedsløn)
  • Opgørelse og fremsendelse af institutionernes fremtidige månedlige lønudgifter og indtægter.
  • Behandling af diverse personaleadministrative opgaver (udarbejdelse af ansættelsesbreve, ændringer og fratrædelser) syge-, fleksjob- og barselsrefusioner m.v.
  • Rådgivning og vejledning af daginstitutionslederne indenfor løn- og personaleområdet, samt diverse ad hoc opgaver.

Om din baggrund:

Du har erfaring med offentlige- og måske også private overenskomster i forhold til administrative funktioner indenfor lønområdet, herunder udarbejdelse af ansættelseskontrakter, evt. afstemningsopgaver, syge-, løn- og barselsrefusioner m.v. Herudover har du erfaring med lønindberetning via KMD eller tilsvarende lønsystem med offentlige overenskomster samt erfaring med varetagelse af opgaver via Word og Excel.

Hos LDD ligger vi vægt på, at du er serviceminded, energisk, fleksibel og selvstændig. Det er helt naturligt for dig at være anerkendende i din dialog med kollegaer, eksterne samarbejdspartnere og vores institutioner. 

Du bidrager til teamarbejdet ved bl.a. at overholde aftaler og deadlines i et til tider hektisk arbejdstempo med mange bolde i luften. Du skal evne at arbejde struktureret, kunne rådgive og følge konkret op overfor bl.a. institutionernes ledere.

Vi kan tilbyde:

En spændende, udfordrende og travl arbejdsplads med gode og positive kolleger. Hos LDD er det en selvfølge, at man hjælper og sparrer med hinanden i teamet, og at alle ligeledes evner at arbejde selvstændigt. Der er et godt, og konstruktivt samarbejde med vores institutioner, hvor service ligger meget højt på dagsordenen. 

Vi har 6 ugers ferie, betalt frokost, pensions- og sundhedsordning, flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men med mulighed for lavere timetal.

Løn efter kvalifikationer.

Din ansøgning:

Kan du se dig selv i stillingen, og har du de rette kompetencer – og indstilling, imødeser vi meget gerne en ansøgning fra dig. 

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Tiltrædelse 1. september eller hurtigst muligt.

Send din ansøgning, CV, udtalelser m.v. online via knappen "Ansøg dette job".

Ønsker du flere oplysninger:

Læs mere om os på vores hjemmeside: www.ldd.dk eller kontakt Teamchef Torben Lund på tlf. 2844 0954 for yderligere information


Se mere på vores ansøgersite: https://app.ofir.com/site/ldd



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dba8c7f5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Landsorganisationen Danske DagInstitutioner, Hejrevang, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091561

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet