Konsulent til Løn & Personale, Borgmesterforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du solid erfaring med løn- og personaleadministration – herunder godt systemkendskab? Kan du planlægge, koordinere og samtidigt have styr på driftsopgaver? Har du flair for tal og økonomiopgaver? Kan du tænke i digitalisering og samtidigt være serviceorienteret? Er du struktureret, systematisk, diplomatisk og god til at samarbejde? Så er det lige præcis dig, vi leder efter som konsulent i Løn & Personale i Borgmesterforvaltningen. 

Spændende stilling centralt placeret i Løn & Personale i Borgmesterforvaltningen. 

Om os
Løn & Personale har ca. 50 medarbejdere fordelt i 3 afdelinger og varetager løn- og personaleadministrationen på tværs af hele Odense Kommune. Løn & Personale blev etableret pr. 1. januar 2023 ved en samling af 5 løn- og personalefunktioner fra de forskellige forvaltninger. Vi understøtter Odense Kommunes ca. 700 ledere og chefer omkring personaleadministrative forhold om ansættelse, lønforhandling, afsked m.v. og sikrer, at kommunens ca. 14.000 månedslønnede og gennemsnitligt ca. 2.600 timelønnede ansatte får løn m.m. Vi har fysisk placering på Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ. 

Stillingen er placeret i afdelingen Løn & Personale Tværgående, der løser opgaver på tværs af hele kommunen - eksempelvis:

  • Kontraktstyring, administration, vedligehold og udvikling af kommunens lønsystem i samarbejde med vores leverandør EG Silkeborg Data (SD)
  • Lønbogholderi og feriepengeadministration
  • Hjemtagelse af dagpengerefusion i forbindelse med sygdom og barsel
  • Koordinerende opgaver internt i Løn & Personale
Om stillingen
Vi søger en konsulent, der over tid vil få en koordinerende rolle i forhold til kommunens lønsystem, herunder have styr på de forskellige produkter i systemet og samspillet imellem dem, brugerrollestyring og snitflader til øvrige systemer. Du vil endvidere blive Løn & Personales tovholder i udbuds- og implementeringsproces i forbindelse med kommende udbud af lønsystemet.

Samtidigt får du en væsentlig rolle i udviklingen af effektiviserings-, digitaliserings- og automatiseringstiltag på løn- og personaleområdet. I starten vil der være behov for, at du hjælper til på primært refusionsområdet og i lønbogholderiet. Dette skal også give dig viden om de systemer, procedurer og rutiner, vi anvender.

Arbejdsopgaverne vil ændre sig over tid, men vil bl.a. være:
  • Løbende dialog med SD om kontrakt, samarbejde og udvikling af nye produkter 
  • Udbud af lønsystem og efterfølgende implementering i samarbejde med Udbud & Kontraktstyring og IT & Digitalisering
  • Udvikling og implementering af effektiviserings-, digitaliserings- og automatiseringsløsninger på løn- og personaleområdet
  • Varetagelse af nogle centrale driftsmæssige opgaver omkring datavedligehold og kontroller
Om dig
Blandt dine forcer er, at du:
  • Er struktureret, systematisk, analytisk og grundig
  • Har en stor forståelse og interesse for komplekse IT-systemer (gerne på lønområdet) og brugen af dem
  • Trives med en kombination af ad hoc- og driftsopgaver – du er både igangsætter og opsamler
  • Er rigtig god til tal og beregning – og behersker de vigtigste funktioner i MS Excel m.fl.  
Vi forestiller os, at du:
  • Er kontoruddannet – men du kan også have en anden uddannelsesmæssig baggrund -  kombineret med god erfaring med og særlig interesse for løn, lønteknik og IT-systemer
  • Har interesse for og gerne erfaring med at være tovholder på større og mindre implementeringsprocesser
  • Er udviklingsorienteret og har erfaring med analyse og forbedring af arbejdsgange eller andre udviklingstiltag
Vi tilbyder
Vi tilbyder et engageret og fagligt stærkt miljø, hvor du har mulighed for at udvikle dig og lære nyt.

Vi arbejder tillids- og opgavebaseret og med frihed under ansvar. Du vil derfor i høj grad have indflydelse på tilrettelægning af dine opgaver og din arbejdstid.

Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger i forhold til stillingen, kan du rette henvendelse til kontorchef for Løn & Personale Morten W. Frederiksen på mwf@odense.dk eller på 23 99 48 06. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og på fuld tid, 37 timer ugentlig og til besættelse 1. august 2023 eller snarest muligt. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 21. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 26 - evt. også 2. samtaler. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ørbækvej 100B, st., 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=cd367fc8-3030-48e8-a01a-91a5435609ac

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848002

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet