BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en jobkonsulent til en tidsbegrænset stilling i Ukraine-taskforcen, som er et tidsbegrænset projekt til og med den 31. december 2023.
Som jobkonsulent i taskforcen bliver du en del af et team sammen med yderligere 3 til 4 jobkonsulenter, 3 jobrådgivere og 1 tolk, som har til opgave at hjælpe de ukrainske borgere i job, måske deres første i Danmark.
Om taskforcen
Taksforcen er en ekstra indsats ud over det lovmæssige kontaktforløb qua integrationslovgivningen. I taskforcen, vil I sammen, have et fokus på de fordrevne Ukrainere, der er tilknyttet, med det fælles mål at hjælpe dem i selvforsørgelse. Via et tæt og håndholdt forløb arbejder I med at oparbejde tilknytning til det danske arbejdsmarked, som gerne skal føre til selvforsørgelse. Som jobkonsulent i taskforcen skaber du kontakten til relevante virksomheder med konkrete jobåbninger. Der hvor det er relevant skaber du relevante praktikker, løntilskudsjob og har hele vejen igennem borgerens forløb et tæt samarbejde med rådgiverne i taskforcen.
Din hverdag vil derfor være et mix af samtaler med borgere på kontoret og i telefonen og at være ude ved virksomhederne. Du skal således kunne transportere dig selv rundt. Med andre ord, du skal gøre det, der skal til for at hjælpe borgeren til jobsamtaler og/eller se alternative jobmål, være kreativ i din opgaveløsning og derigennem hjælpe borgere med at opnå selvforsørgelse også selvom eksempelvis sprog, manglende erfaring fra det danske arbejdsmarked osv. kan synes som barriere for at opnå job.
Om jobbet
Dine nøgleopgaver bliver:
- Opsøgende virksomhedskontakt, herunder afdække og understøtte virksomhedernes rekrutteringsbehov.
- Hjælpe borger til relevante jobåbninger.
- Afklaring, planlægning og gennemførelse af beskæftigelsesfremmende indsatser.
- Hjælpe ledige borgere med at etablere virksomhedspraktik.
- Hjælpe ledige borgere med at forbedre deres Jobnet CV og lave deres eget materiale til jobsøgning.
- Afholde vejledende samtaler med borgeren og sammen med jobrådgiver og borger lave en plan mod beskæftigelse.
- Samarbejde med de andre konsulenter i forhold til den samlende mængde af borgere, der er henvist til jobkonsulære forløb, således vi sikre, at det bredest mulige match mellem alle åbninger og alle borgere.
- Du brænder for beskæftigelsesområdet, og du er dygtig til at skabe og vedligeholde relationer til samarbejdspartnere internt og eksternt.
- Du trives med at være en del af en politisk styret organisation og at have mange bolde i luften på én gang.
- Du bringer gerne dig selv og dine kompetencer i spil, og du kan se værdien af at samarbejde på tværs af fagligheder i vores organisation.
- Det er afgørende, at du kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge din arbejdsdag til bedst mulig gavn for det team du er en del af.
- Ser networking ved virksomhederne som en faglighed.
- Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner – meget gerne på ukrainsk.
- Er god til koordinering og strukturering af egne og teamets opgaver.
- Har en høj grad af datadisciplin og stærke IT-kompetencer. Kendskab til FASIT, Outlook og office-pakken er en fordel.
- Arbejder helhedsorienteret.
- Har interesse for de udfordringer dine kollegaer står overfor og har en samskabende tilgang til opgaveløsningen.
- Kan indgå i et målrettet team, som er resultatorienteret.
- Kan møde borgeren med respekt og have fokus på dennes vej til en jobåbning.
- Er selvstændig og ikke er bange for at handle, hvis der opstår nye spørgsmål/problemstillinger i forbindelse med opgaveløsningen, men ved samtidig præcis, hvornår samarbejde og sparring er en nødvendighed for at løse opgaven.
Vi tilbyder et engageret, tværfagligt miljø, hvor vi sammen tænker i helheder, finder nye veje og til stadighed udvikler vores metoder og kompetencer.
Herud over tilbyder vi en organisation i bevægelse, spændende arbejdsopgaver samt dygtige kollegaer både i det nære og på tværs af hele Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæden og det gode humør kan mærkes. Arbejdspladsen er beliggende centralt Odense C, kun få minutters gang fra banegården.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. juli 2023 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Aflønning for jobkonsulenter vil tage udgangspunkt i grundløn 32 i HK-overenskomst.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Larsen på 21 12 20 36, hvis du vil høre mere om stillingen.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 13. juni 2023. Vi forventer af afholde samtaler den 19. juni 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100B, 1., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=30deedc8-446f-4559-8be8-b455fada321c
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841949