BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
To lønkonsulenter til HR, OUH Har du forkærlighed for lønadministration og tal? Og drømmer du om at arbejde på et hospital og i en afdeling, der værdsætter fleksibilitet og godt arbejdsmiljø, og hvor din indsats gør en forskel?
Så har du nu mulighed for at blive lønkonsulent her i HR på OUH.
Hos os vil du møde en arbejdsplads, som har ambitioner om både at have en sikker drift og et skarpt blik for udvikling internt og på tværs af den store organisation, som OUH er. Det kan fx være udvikling inden for digitalisering og automatisering, som vi er kendt for at være i front med i HR.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af HR Løn og kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger og HR’s øvrige funktioner. Du bliver også kontaktperson for én eller flere af hospitalets afdelinger.
Du vil fx kunne være nogle dage om ugen i den eller de afdelinger, du er kontaktperson for – tæt på den øverste ledelse i den givne afdeling. De resterende dage sidder du sammen med kollegerne i HR Løn. Efter oplæring har du desuden mulighed for at arbejde hjemmefra 1 – 2 dage om ugen.
De konkrete opgaver rummer, at du:
- Håndterer ansættelser af nye medarbejdere, herunder ændringer i ansættelsesforhold, lønindplacering og arbejdstid samt udfærdigelse af barselsaftaler
- Kontrollerer lønindplaceringer
- Sikrer korrekt beregning af ferie, pension, skat m.m.
- Sikrer refusionsanmodning på fravær jf. gældende lovgivning
- Sparrer med kollegaer i HR og rådgiver ledere og medarbejdere om løn- og ansættelsesrelaterede spørgsmål
- Sikrer at vi overholder gældende lovgivning og overenskomster
- Deltager i projekter, der fremmer effektivitet og udvikling inden for lønområdet
- En arbejdsplads, hvor fleksibilitet er i højsædet med mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider
- Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor et godt arbejdsmiljø og trivsel vægtes højt
- Tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer i en fagligt stærk afdeling
- En arbejdsplads, hvor arbejdet giver mening, og hvor din indsats understøtter hele OUH og giver personalet mere tid til patienterne
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Gåafstand til parkering, bus og tog
Du er fuld af energi og har en positiv indstilling til vigtigheden af kvalitet og rettidighed i arbejdet. Du er god til at arbejde selvstændigt, men kan samtidig indgå i arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i samlet flok og har tæt faglig sparring. Du bidrager også til vores gode arbejdsmiljø.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet kontorassistent med speciale i offentlig administration, professionsbachelor i offentlig administration eller lignende
- Har relevant erfaring inden for lønadministration eller HR
- Har god forståelse for lovgivning og overenskomster
- Er struktureret og meget tal-stærk
- Har gode kommunikationsevner i skrift og tale samt har øje for en professionel relation på tværs af faggrupper
- Er god til at prioritere dine og kollegers opgaver effektivt i en hverdag med mange deadlines
- Er IT-mæssigt stærkt funderet og har interesse for optimal udnyttelse af systemer
Løn- og ansættelsesvilkår
Begge stillinger er faste og på 37 timer med tiltrædelse 1. november 2024 eller efter aftale. Løn efter overenskomst med HK.
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link. Ansøgningsfristen er 15. september 2024.
Samtaler forventes afholdt i uge 39
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os:
- Funktionsleder Kristian Nyholm Greve, telefon 2452 3320, mail: Kristian.Nyholm.Greve@rsyd.dk
- Funktionsleder Maria Møller Nielsen, telefon 5119 5906, mail: Maria.Moeller.Nielsen@rsyd.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101472