BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte børn, unge og deres familier? Er du optaget af at komme unge og deres familier i møde og understøtte deres ressourcer gennem terapeutiske og undersøgende indsatser? Og har du lyst til at være en del af en spændende arbejdsplads, med høj faglighed og stort engagement? Så er vi den helt rigtige arbejdsplads for dig.
Vi oplever stor efterspørgsel på vores behandlingsarbejde med udsatte børn, unge og deres familier: Derfor opnormerer vi med en familiebehandlerstilling til besættelse den 1. april 2024. Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Der vil være skiftende arbejdstider.
Du skal arbejde med børn og unge, som udfordres på deres trivsel. Du vil møde børn, unge og familier med mange forskellige typer af problemstillinger. Bl.a. børn og unge op til 18 år, der er ramt af traumer, identitetsforvirring, samspilsproblemer og meget mere. Du vil til daglig sidde på kontor med andre familiebehandlere. Herudover vil du høre til i et tværfagligt team med familiebehandlere, familie- og ungevejledere og psykologer.
Om os
Familie og Ungehuset Odense 4-18 år er et af to familiehuse i Odense Kommune, der varetager dagbehandling på det specialiserede børn og ungeområde. Vi er 43 medarbejdere, en leder og 2 faglige teamledere, der arbejder med udsatte børn og unge og deres familier i aldersgruppen 4-18 år. Organisatorisk hører vi til i Familie og Forebyggelsesafdelingen og er organiseret i Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU). Børnene og deres familier henvises fra Børn og Familieafdelingen (Børn og Ungeforvaltningen) og fra Ungerådgivningen (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen) i Odense Kommune.
Indsatserne i huset er forebyggende og fleksible og rettes mod børn med særlige behov. Vi arbejder med børn og unge og deres familier i et udviklingsfremmende perspektiv. Der tilbydes behandling af det enkelte barn med mulighed for inddragelse af barnets familie, jf. SL § 52.3 stk. 2, 3 og 6. I alle foranstaltningssager arbejder vi efter kontrakter udarbejdet på det enkelte barn.
Indsatserne i huset skal understøtte udviklingen af bæredygtige relationer til andre, samt forebygge anbringelse og udskillelse fra normalsystemet. Vi arbejder med at tænke innovativt i det daglige arbejde og har hele tiden øje for, hvordan vi kan lave faglig udvikling.
Vores faglige perspektiv i behandlingsarbejdet er at se barnets/den unges udfordringer i relation til det familienære og det omgivende netværk. Indenfor dette rummer vores hus en mangfoldighed af metoder i behandlingsarbejdet. Vi er bl.a. inspireret af metoder, som har deres afsæt i en systemisk, narrativ og mentaliseringsbaseret tænkning.
For hovedparten af personalet gælder, at de er pædagoger, socialrådgivere eller psykologer. Hovedparten af familiebehandlerne har en familieterapeutisk efteruddannelse.
Vi bruger i alle behandlingsindsatser et dialog- og effektmålingsredskab, Feedback Informed Treatment (FIT), da vi er optaget af i dialog med familien og myndighed at tilpasse indsatsen, så der opnås bedst mulig effekt.
Hovedopgaver for familiebehandler
- familiebehandling
- individuel behandling og rådgivning til barnet/den unge
- rådgivning/behandling til barnets/den unges forældre
- koordinering af samarbejdet med de professionelle, der er omkring barnet/den unge
- helhedsorienterede indsatser, hvor der også ydes praktisk pædagogisk støtte
- observationsopgaver
- kontaktpersonsopgaver
Om dig
Vi forventer, at du har:
- en uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller anden uddannelse på bachelorniveau
- en familieterapeutisk eller psykoterapeutisk efteruddannelse
- erfaring i arbejdet med familiebehandling
- kendskab til systemisk tænkning – og metode
- lyst til og engagement i arbejdet med børn, unge og deres familier
- lyst til at deltage aktivt i Familie- og Ungehusets faglige udvikling og supervision
- kendskab til og erfaring med tværfagligt samarbejde
- kendskab til og erfaring med arbejdet med udsatte børn og unge
- kendskab til og erfaring med arbejdet med børn og unge med skoleudfordringer
- uddannelse eller kendskab til traumebehandling med fokus på kroppen
- kendskab til neuroaffektive eller psykotraumatologiske teoridannelser med særligt fokus på, hvorledes vi kan omsætte disse
- psykisk robust og har overskud og gå-på-mod
- en person, som har fokus på ressourcer, og som kan se muligheder i en forandringstid
- fleksibel i opgaveløsningen
- en person, der hviler i din egen faglige identitet og er nysgerrig på andres
- kan tilrettelægge og administrere eget arbejde
- klar til at tage medansvar i at bevare et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor:
- der er en engageret personalegruppe og en stor social kapital
- der er plads til grin og humor
- der er et højt fagligt niveau
- der er god oplæring, og hvor man ikke lades alene om svære opgaver
- faglig udvikling er en del af den daglige drift
- deltagelse i supervision er et krav
- vi bruger feedback fra borgere og samarbejdspartnere til at justere og kvalificere behandlingsindsatser og inddrager FIT i sagsdrøftelser
Yderligere oplysninger kan fås ved at rette henvendelse til tillidsrepræsentant for pædagogerne familiebehandler Hanne Nørgaard på hann@odense.dk, 20 18 46 05, tillidsrepræsentant for socialrådgivere Ulla Sørensen på ulsoe@odense.dk, 29 40 65 44 eller til Familie og Ungehusets leder Henriette Hylgaard på hrh@odense.dk, 24 22 79 85.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og forhandlingsberettiget organisation.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag den 19. februar 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 27. februar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ejby Kirkevej 15, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983907