Ergoterapeut til faste tværfaglige teams i Lavsengruppen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vi skal implementere faste tværfaglige teams i Lavsengruppen, og er allerede i gang med kompetenceudvikling af medarbejdere. Så vil du være med til at løfte den faglige kvalitet hos borgere i eget hjem sammen med dit nye tværfaglige team og bidrage med din faglighed som ergoterapeut, så glæder vi os til at høre fra dig.

Som ergoterapeut i Lavsengruppen arbejder du med rehabilitering og genoptræning. I samarbejde med dine kolleger træner du henimod, at borgerne når deres mål og hjælper dem til at blive så selvhjulpne som muligt. VI arbejder med borgere som er udfordret af en medfødt hjerneskade, en erhvervet hjerneskade, sindslidelse og/eller sociale problemstillinger.

Opgaverne er ofte komplekse og kræver høj grad af mono- og tværfaglig sparring og samarbejde. Du skal byde ind med din ergoterapeutfaglige viden og kompetencer i det tværfaglige samarbejde med teamet, borgeren og netværket.

Det vil være en stor fordel hvis du har erfaring med og/eller interesse indenfor neurologi og neurorehabilitering og har kursus og erfaring indenfor dysfagi. Det vil ligeledes være en fordel, at du har kendskab til Nexus. Sammen med dine øvrige kollegaer skal du, som en del af opgaveløsningen, bistå med at varetage APV-besøg i borgernes eget hjem og bestille hjælpemidler, da vi med kort varsel skal være i stand til at tage borgerne hjem i egen bolig, da vi tror på, at rehabiliteringen foregår bedst i borgers vante omgivelser.

I en udekørende gruppe foregår rehabilitering og genoptræning i borgers eget hjem. Vi cykler rundt til kerneopgaven og har også mulighed for at køre bil.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling som trænende og rehabiliterende terapeut hvor du arbejder indenfor rammen af SUL §140, SEL §86,1 og §83a.
  • Medinddragelse og medindflydelse på din hverdag.
  • Gode muligheder for at sætte dit personlige og faglige præg på opgaveløsningen i den nye tværfaglige organisering i faste tværfaglige teams.
  • En stilling, hvor faglighed vægtes højt.
  • Kollegaer, der har respekt for hinanden og hinandens fagligheder.
  • Koordinering af arbejdsopgaverne i tæt samarbejde med dit team.
  • En arbejdsplads med en uhøjtidelig tone og et forpligtende arbejdsfællesskab hvor vi hjælper hinanden og sætter det bedste hold til opgaven.
Vi forventer, at du
  • Er uddannet ergoterapeut, gerne med med erfaring og/eller interesse indenfor neurologi og neurorehabilitering.
  • Optimalt har en FOTT-uddannelse og erfaring med udredning og indsatser ift dysfagi.
  • Er fagligt stærk, opsøgende og nysgerrig på nye tiltag.
  • Udviser handlekraft, engagement og har fokus på at byde ind med din faglighed i opgaveløsningen.
  • Har lyst til og evner at indgå i et tværgående, fleksibelt teamsamarbejde, hvor borgerens mål og behov er i fokus for indsatserne på tværs af alle faggrupper.
  • Er organiseret og har en struktureret og selvstændig tilgang til dine arbejdsopgaver.
  • Er anerkendende i din tilgang både til borgere, pårørende og kollegaer.
  • Har et menneskesyn, der er rummeligt, positivt og ressourceorienteret.
Din nye arbejdsplads
Lavsengruppen er organiseret i Ældre-og Handicapforvaltningen, Odense Kommune Forløb Erhvervet Hjerneskade. Vores borgere er udfordret af en erhvervet hjerneskade, medfødt hjerneskade, sindslidelse og/eller sociale problemstillinger.

Lavsengruppen er en udekørende gruppe der arbejder aktivt henimod at indfri visionen om at udvikle og afprøve nye veje til mere stabilitet og kontinuitet i vores indsatser hos borgeren, sætte fagligheden fri og få de bedste forudsætninger for at løse kerneopgaven i det gode faglige og omsorgsfulde møde med borgeren. Gruppen er tværfagligt sammensat og vi tror på, at vi skaber værdi for borgerne gennem menneskelig indsigt, høj faglig ekspertise og tværfaglighed. Vi arbejder altid med borgeren i centrum for vores opgaveløsning og undrer os på opgaven sammen.

Lavsengruppen har været en del af pilotprojektet Faste Tværfaglige Teams i 2023, med ét fast tværfagligt team. I foråret 2024 udruller Lavsengruppen faste tværfaglige teams i hele Lavsengruppen, med tre nye tværfaglige teams.

Faste tværfaglige teams skal sikre at de mennesker der får hjælp i eget hjem, oplever øget tryghed og kontinuitet. Borgeren skal føle sig mødt af den rigtige faglige kvalitet, fælles mål, delt viden, problemløsende kommunikation og gensidig respekt - relationel koordinering. Medarbejderne i teamet oplever en højere social kapital gennem opbygning af stærkere relationer og mulighed for at levere indsatser af høj kvalitet.
 
Intentionen med faste tværfaglige teams er at tænke nyt og afprøve nye veje og metoder til at skabe indsatser af høj kvalitet. Du skal være indstillet på, at du sammen med dine kolleger skal være med til at finde og afprøve nye veje. Som person skal du derfor trives med at parkere "plejer" og være åben for nye arbejdsfællesskaber.

Vil du vide mere?
Så kontakt rehabiliteringsleder Camilla Damhave på 65 51 32 64, cdam@odense.dk eller assisterende rehabiliteringsleder Rikke Haubro på 65 51 32 64, rihh@odense.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, med selvtilrettelæggende vagtplan og tiltrædelse den 1. juni 2024 eller efter aftale. 

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 15. april 2024. Ansættelsessamtaler afholdes den 22. april 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Lavsenvænget 8, Bolbro, 5200 Odense V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011678

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet