Rehabiliteringsrådgivere til Det specialiserede område i Ældre- og Handicapforvaltningen

Profilbillede
dato

Har du lyst til at arbejde i en myndighedsafdeling med behandling af sager indenfor det specialiserede voksenområde? Vi står sammen om at løse opgaverne for borgere med henholdsvis medfødt hjerneskade, sindslidelse eller erhvervet hjerneskade.

Vil du være en del af vores teams af socialrådgivere, som i en travl hverdag også fokuserer på trivslen i teamet? Så kan du være vores nye kollega.

Vi søger rehabiliteringsrådgivere til det specialiserede socialområde i Ældre- og Handicapforvaltningen. Vi er tre teams af rehabiliteringsrådgivere, som varetager myndighedssagsbehandling for voksne borgere med medfødt hjerneskade, sindslidelse eller erhvervet hjerneskade.

Brænder du for den rehabiliterende tilgang og for helhedsorienteret visitation, hvor borgerens rehabiliteringsmål forenes med vores muligheder som kommune? Kan du lide at arbejde med et udviklende mindset i samarbejde med tværfaglige kolleger? Så er denne mulighed for en stilling hos Myndighed i Ældre- og Handicapforvaltningen lige noget for dig.

Vi har følgende ledige stillinger:

  • En fast fuldtidsstilling på området erhvervet hjerneskade.
  • Fire tidsbegrænsede stillinger på et år, som skal hjælpe os med at løse vores opgaver samtidig med, at vi implementerer. Voksenudredningsmetoden version 2.0. Vikariaterne vil være på alle tre områder og organiseringen er ikke helt på plads.
Vi er ca. 45 medarbejdere på Det specialiserede område, som alle glæder sig til at tage godt imod jer!

Om os
Myndighed i Ældre- og Handicapforvaltningen er organiseret i 4 områder:
  • Indgangen
  • Fysisk Funktionsnedsættelse
  • Vedvarende Sygdomsudvikling
  • Det specialiserede område (medfødt hjerneskade, erhvervet hjerneskade og sindslidelse)
De ledige stilling er i Det specialiserede område. Du bliver en del vores teams, som har forskellige grader af erfaring og gerne lærer af og sparrer med hinanden. Vi har tilknyttet en faglig konsulent, som yder faglig sparring på vores sager.

Vores teams af rehabiliteringsrådgivere er en del af det store team, som varetager myndighedssagsbehandlingen indenfor andre områder som personlig pleje og praktisk bistand, sygepleje og hjælpemidler.

Vi har fokus på faglig udvikling og skal i den kommende periode arbejde med flere forskellige projekter, som alle sammen retter sig mod udvikling af indsatserne til borgerne såvel i Myndighed som hos Udfører.

Vi skal også i den kommende periode implementere Voksenudredningsmetodens version 2.0. Voksenudredningsmetoden er vores sagsbehandlings- og dokumentationsredskab.

Om jobbet
Dine opgaver som rehabiliteringsrådgiver vil være målrettet særlige fokusområder i forhold til myndighedssagsbehandling og opfølgning på borgersager.

Du vil som en del af jobbet møde borgere og pårørende, når der skal etableres støtte til borgeren, og når der skal følges op i sagerne.  Her har du en vigtig opgave i at hjælpe borgeren til at finde frem til sine ønsker og drømme og støtte borgeren i at sætte motiverende mål for støtten.

Opgaverne kan f.eks. være:
  • Udredning, rådgivning og visitation og opfølgning i både nye og eksisterende sager indenfor Servicelovens §82 A og B, §84, §85, §96 §97 og §98, §103, §104, §107 og §108. 
  • Udarbejdelse af udredninger, vurderinger og indsatsmål efter Voksenudredningsmetoden.
  • Helhedsorienteret visitation og tværfaglig koordinering, så du skal være åben for at få kendskab til andre fagområder, og du skal koordinere med relevante kolleger i sager, hvor det er påkrævet.
  • Rådgivning og vejledning af andre rehabiliteringsrådgivere og kolleger i driften.
  • Rådgivning og vejledning af borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
Om dig
Vi forventer, at du:
  • Har en socialfaglig uddannelse.
  • Har viden om og interesse i arbejdet med myndighedsopgaver, herunder viden om lovgivning, udarbejdelse af afgørelser og behandling af ankesager.
  • Har modet til at prøve nye veje af sammen med vores borgere, herunder inddragelse af civilsamfundet mv.
  • Har interesse for at arbejde med at forene borgerens håb, drømme og mål med de muligheder, vi som kommune har for at yde støtte og hjælp.
  • Evner relationel koordinering og kan skabe et tillidsfuldt samarbejde med borgere, pårørende, samarbejdspartnere og ledere i hele forvaltningen.
  • Har flair for at tænke rehabilitering, faglighed og økonomisk ansvarlighed sammen.
  • Har en høj grad af ansvarlighed, fleksibilitet og robusthed.
  • Trives i en travl og omskiftelig hverdag.
  • Har kørekort.
  • Har gode IT-kompetencer og kendskab til Voksenudredningsmetoden og evt. også Nexus.
Vi tilbyder
  • Et udfordrende og alsidigt job i en hverdag i forandring.
  • Gode muligheder for at få et indgående kendskab til rehabilitering og til Det specialiserede socialområde.
  • Gode kolleger.
  • Dynamisk samarbejde med tværfaglige kolleger.
  • Faglig sparring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse for den faste stilling er den 1. juli og for de fire vikariater er det den 1. august 2024 eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte myndighedsleder Brith Alleslev på 65 51 31 16, ball@odense.dk eller assisterende myndighedsleder Mette Eithz Rasmussen på 29 38 69 11, meep@odense.dk

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 21. maj 2024. Vi forventer at holde samtaler den 29. og 30. maj 2024. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Risingsvej 112, 5240 Odense NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043412

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet